Kostunica imod udlevering af krigsforbryderanklaget

Politiken tirsdag: Jugoslaviens præsident Vojislav Kostunica har skarpt kritiseret serbiske myndigheders udlevering af en bosnisk serber til FNs krigsforbrydelserdomstol i Haag. Serbisk presse fremhæver, at udleveringen er Beograds hidtil mest konkrete skridt til samarbejde, men at det skete imod Kostunicas viden og ønske. Han kalder udleveringen »utilladelig«. Under Serbiens og Jugoslaviens justitsministres besøg ved Haag-domstolen i sidste uge lovede de straks at skride til udlevering af ikke-jugoslaviske borgere, som domstolen har rejst anklager imod, men understregede, at udlevering af jugoslaviske borgere først kan ske efter vedtagelse af en lov for samarbejde med Haag. Lov før samarbejde Ifølge Kostunica kan ingen udleveres, før loven er på plads. Han erkender, at Beograd bliver nødt til at samarbejde med domstolen, men ikke før »alle juridiske forudsætninger er skabt«. Omverdenen må have tålmodighed, understreger Kostunica og siger: »Hvis verden ikke stoler på vores retsapparat og vores demokrati, så stoler den heller ikke på vort land«. Mens fristen ved udgangen af måneden fra USAs kongres for Beograds samarbejde med Haag hastigt nærmer sig, skred Serbiens justitsministerium til arrestation og udlevering af den bosniske serber Milomir Stakic i fredags. Anklager Haag-domstolen rejste for fire år siden anklage imod ham for folkemord på muslimer og kroater, mens han var borgmester i Prijedor under krigen i Bosnien. Ifølge det serbiske dagblad Politika blev Stakic overdraget til repræsentanter for Haag-domstolen i Beograds Lufthavn og fik anklageskriftet oplæst på flyet. Han anklages bl.a. for deltagelse i etablering af koncentrationslejre i det østlige Bosnien, herunder Omarska. Ifølge den serbiske avis Glas Javnosti forlod Stakic Prijedor og slog sig ned i Beograd for at undgå udlevering til Haag. Ifølge talskvinde Florence Hartmann tog krigsforbryderdomstolen forleden udleveringen af Stakic som et positivt tegn på, at Beograd vil indfri løfterne, som justitsministrene gav domstolen i sidste uge. Men ifølge Kostunica var der tale om »en undtagelse, der ikke burde være gjort«. Genstridighed Serbiens justitsminister, Vladan Batic, siger til nyhedsbureauet VIP, at domstolens chefanklager også gav Beograd delegationen et vigtigt løfte. »Uofficielt er Carla del Ponte parat til at undlade at nævne Milosevic' navn i et år, hvis loven om samarbejde med domstolen vedtages og normalt samarbejde etableres mellem Serbien og domstolen«, siger Batic. »Genstridighed« over for domstolen kan ifølge Batic ses som udtryk for visse ligheder mellem »det gamle og det nye regimes handlemåder«. Det opfattes i Beograd som en slet skjult kritik af Kostunica. Serbiens ministerpræsident Zoran Djindjic siger til serbiske medier, at der internationalt er »stiltiende samtykke« med, at Milosevic først retsforfølges i Serbien. National oprejsning »Milosevic' politiske virke afspejler hele vores tragedie i de sidste 10-12 år. Vores offentlighed fortjener oprejsning for de år gennem retssag imod ham her. Det er der international forståelse for«, siger han. Djindjic er imidlertid usikker på, om det under besøg i Washington i sidste uge lykkedes ham at skabe tilstrækkelig amerikansk forståelse til at forhindre, at USA skrider til økonomiske sanktioner. USAs kongres har truet med at standse økonomisk hjælp til Beograd, hvis det ikke inden 31. marts har indledt fuldt samarbejde med Haag, afbrudt relationer til radikale elementer blandt de bosniske serbere og skabt ordnede retstilstande. Djindjic siger, at han mødte langt større forståelse i det amerikanske udenrigsministerium end i Kongressen. »Til spørgsmålet, som alle stillede om Milosevic vil være i Haag inden 31. marts, svarede jeg nej«. Om den anden betingelse fortalte han amerikanerne, at Beograd har standset lønudbetalinger til 1.730 bosnisk-serbiske officerer. Om etablering af en retsstat, fortalte han, at det var sket, men »at der er alvorlige problemer med effektuering af amnesti i en tid, hvor vort lands stabilitet trues af albanske ekstremister«. Han lovede dog Kongressen en rapport om løsladelse af alle politiske fanger inden udgangen af måneden.