Politiken tirsdag: De franske vælgere gav de politiske partier en ordentlig øretæve ved anden runde af kommunal- og amtsrådsvalget søndag. Højrefløjen blev straffet for korruption og valgsvindel i Paris, mens vælgerne i den traditionelt borgerlige by Lyon sagde nej tak til en borgerlig borgmesterkandidat med sympatier for det yderste højre. På venstrefløjen led kommunisterne et sviende nederlag, og 70 års 'kommune-kommunisme' eksisterer ikke længere. Socialisterne holdt skindet på næsen, men mistede borgmesterposter til unge borgerlige kandidater. På den baggrund lød overskriften på chefredaktør Jean-Marie Colombanis ledende artikel i dagbladet Le Monde i går meget præcist 'Echecs' eller nederlag - i flertal. For både højre og venstre led alvorlige tab med præsident Jacques Chirac som den hårdest ramte. Den forenede venstrefløj anført af socialisten Bertrand Delanoe vandt nemlig Paris efter uafbrudt borgerligt styre siden 1977. Jacques Chirac var byens borgmester mellem 1977 og 1995. Han har siden haft byen under tæt observation, og i de sidste to uger har han desperat forsøgt at lægge en strategi for de borgerlige kræfter i Paris og Lyon, som kunne sikre dem sejren i de to truede millionbyer. Chiracs nedtur Forgæves. I Paris blev nederlaget større end ventet, og de skarptslebne knive på højrefløjen er allerede kommet frem til de første interne opgør. I Frankrigs næststørste by Lyon, gik det lige så galt, da Jacques Chirac promoverede sin tidligere forsvarsminister, Charles Millon, hvis sympati for det yderste højre er velkendt. Det lokale borgerskab reagerede søndag ved at stemme massivt på socialisten Gerard Collomb, der således blev demokratiets kandidat i Lyon og byens nye borgmester. Også i Nice stemte mange borgerlige vælgere imod borgmesteren, der har en fortid på det yderste højre, men højrefløjen fastholdt alligevel Nice. Efter den mislykkede opløsning af Nationalforsamlingen i 1998, som gav venstrefløjen en uventet valgsejr ved parlamentsvalget, har præsident Jacques Chirac endnu en gang vist sig som en ualmindelig dårlig strateg. Dertil kommer, at tabet af millionbyen Paris, som indtil nu nærmest har været gaullistpartiet RPRs uofficielle pengetank, svækker ham ganske betydeligt inden præsidentvalget næste år. Nederlag Situationen er mindre dramatisk for hans socialistiske konkurrent, ministerpræsident Lionel Jospin. Sejrene i Paris og Lyon dækker til en vis grad over en stribe alvorlige nederlag i provinsen. I Strasbourg er befolkningen - ikke mindst i de socialt dårligt stillede kvarterer - på desperationens rand over flere års indvandrervold, som kulminerer hvert nytår med afbrænding af biler. Den socialistiske borgmester Catherine Trautmanns 'bolche-pædagogik' over for de unge bandemedlemmer har ikke fungeret, og søndag sagde borgerne tak for 12 års bekendtskab til Trautmann, som i mange år var en af Socialistpartiets stjerner. De borgerlige fik også hjælp af det yderste højre, som ud over at bevare tre byer i Sydfrankrig, nemlig Orange, Vitrolles og Marignane, mange steder i landet fortsat får mellem 10 og 15 procent af stemmerne. Kommunister er ude Helt galt er valget gået for kommunisterne. Siden 1920 har deres styrke været indflydelsen på lokalt plan. Søndag mistede partiet en stribe byråd, især i Sydfrankrig, som ikke længere kan kaldes 'le Midi rouge' - det røde syden. Partiet mistede højborge som byen Tarbes, som partiet har administreret i 60 år, og det gik også galt i flere omegnskommuner udenfor Paris. Problemet er ifølge meningsmålingerne ikke længere den stalinistiske fortid, men en politisk slingrekurs. Partiet har fire medlemmer af regeringen, men kritiserer den alligevel jævnligt. Ude i kommunerne er kommunisterne i hård konkurrence med både De Grønne - som nu er større end kommunisterne - og det yderste venstre repræsenteret af veteranen fra maj 68, Alain Krivine, og hans Kommunistiske Liga, som sammen med et andet trotskistisk parti nyder voksende tilslutning fra især helt unge. Flere deltagere i tv-stationernes valgprogrammer søndag aften bemærkede, at især arbejdervælgerne blev hjemme søndag. Nok har regeringen gode økonomiske resultater. Men mange franskmænd har stadig lave lønninger, og livet i forstæderne og mange små provinsbyer er hårdt. Det er altså ikke nok, at socialisterne fortsat tiltrækker yngre veluddannede vælgere. Uden støtte fra kernevælgerne i de folkelige kvarterer kan premierminister Jospin ikke vinde præsident- og parlamentsvalget næste år, lyder den næsten samstemmende analyse i Frankrig. Men samtidig skal Jospin skabe yderligere plads - både i regeringen og politisk - til De Grønne, som er en af kommunalvalgets sejrherrer. Spørgsmålet er nu, om Lionel Jospin benytter lejligheden til at skille sig af med kommunisterne. De vil kunne hente flere stemmer udenfor regeringen end inden for, men risikoen er, at mange vælgere vil opfatte det som en højredrejning af en regering, hvis kernevælgere finder den rigeligt højredrejet i forvejen. For de borgerlige består opgaven i at vise vælgerne, at den borgerlige lejr ikke kun er taberen Jacques Chirac, og at splittelsen på højrefløjen nu er et overstået kapitel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























