Politiken søndag: De jøder, der flygtede fra Polen under eller efter Anden Verdenskrig, vil i modsætning til andre polakker ikke kunne få de ejendomme tilbage, som det kommunistiske styre konfiskerede i perioden 1944-1962. Det har parlamentets underhus, Sejmen, besluttet ved en ny behandling af reprivatiserings-loven. Præsident Aleksander Kwasniewski ventes at nedlægge veto mod loven. Nogle tusinder polske jøder lever i Danmark, som de flygtede til efter en antisemitisk bølge i Polen sidst i 1960erne. Ved flugten mistede de deres polske statsborgerskab. Polen er det sidste ekskommunistiske land i Øst- og Centraleuropa, som stadig ikke har løst problemet med returnering af privat ejendom til de oprindelige ejere. Men emnet har været diskuteret lige siden det gamle regimes fald i 1989. I januar i år kom det så langt, at Sejmen vedtog lovforslaget om returneringen af 50 procent af de gamle ejendommes værdi. Ifølge denne version skulle loven kun gælde de personer, som havde polsk statsborgerskab i 1999. Sejmens version blev derefter ændret af parlamentets overhus, senatet, som udvidede loven til at inkludere emigranterne. Men i den forløbne uge afviste Sejmen senatets ændringer og vedtog på ny den oprindelige version, som nu er den endelige. Præsident Aleksander Kwasniewski vil ifølge polske iagttagere udnytte det omstridte spørgsmål om emigranterne til at nedlægge veto mod loven, som han i forvejen var skeptisk over for, fordi den betyder enorme udgifter for Polen. Eksperter siger, at lovens konsekvenser vil koste landet omkring 190 milliarder zloty (ca. 100 milliarder kroner).
Eksiljøder får intet
Lyt til artiklen
