Hvilken indsats vil USA's nye præsident, George W. Bush, gøre for at forhindre den globale opvarmning? Fortsætter Bush sin støtte til olieindustrien, som sørger for benzin til bilerne? Eller vil han også lytte til dem, der taler om drivhuseffekt og retter fokus mod, hvad kommer ud af udstødningsrør og industriens skorstene? Det bliver det store emne, når EU's 15 miljøministre torsdag aften i Bruxelles diskuterer strategi i klimaforhandlingerne. FNs klimakonference i november i Haag endte i sammenbrud, og i juli 2001 genoptages forhandlingerne i Bonn i Tyskland - denne gang med en ny amerikansk regering. Hovedproblemet i Haag var et amerikansk krav om at få lov til at indregne skovenes og landbrugets opsugning af kuldioxid i det samlede CO2-regnskab. Blev det gennemført, ville USA - som alene udleder en fjerdedel af verdens drivhusgasser - stort slippe for at skære ned i sit hjemlige forbrug af energi. Svend Auken antyder håb Den nyvalgte amerikanske præsident har sin baggrund i olieindustrien i Texas, som ikke just er kendt for at være befolket af miljøfanatikere. Tværtimod har Bush gentagne gange udtrykt tvivl om, hvorvidt den globale opvarmning overhovedet er menneskeskabt. Alligevel antydede miljøminister Svend Auken (S) torsdag inden EU-ministermødet håb om en aftale. »Umiddelbart skulle man tro, at chancerne var meget små«, sagde Auken, men han understregede i samme åndedrag, at han fra sine europæiske kolleger havde fornemmet mere positive signaler fra USA. Blandt andet på et topmøde i Trieste, hvor miljøministre fra verdens førende industrilande, G8-gruppen, diskuterede klimaspørgsmål. Her gav amerikanerne udtryk for, at Bush havde revideret sit syn på den globale opvarmning. Bushs miljøpolitik stadig ukendt Det svenske formandskab i EU gjorde torsdag opmærksom på, at når det kommer til stykket, kender EU endnu ikke noget til Bush' politik på området. Miljøkommissær Margot Wallström tilføjede, at hun end ikke har fået oplyst, hvem der skal være amerikansk chefforhandler på konferencen i Bonn i juli. Men der er ikke kun amerikanerne at tænke på, for internt i EU har der også været tegn på splittelse. Under konferencen i Haag gjorde briterne tilnærmelser til USA for at få en løsning. Det var i form af slækkede krav, som efter blandt andet fransk og dansk holdning var fuldstændigt uacceptable. Miljøkommissær Margot Wallström fastholder dog stadig, at EU skal have ratificeret Kyoto-aftalen i løbet af 2002.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anton Jäger
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Analyse




























