Putin sætter skub i den russiske spionage

Politiken mandag: Den senere tids højlydte skandalesager med arrestationer af amerikanske spioner i Rusland og russiske spioner i USA, samt en enkelt russisk i Sverige, er blot toppen af isbjerget. Det dækker over voksende gensidig mistillid. Amerikanerne er blevet åbent antirussiske, og i Rusland er der en stigende frygt for amerikanske forsøg på at opnå eneherredømme i verden. Det siger Igor Korotjenko, der er oberst af reserven ved den russiske generalstab og ekspert i spionsager ved dagbladet Nesavisimaja Gaseta. »Samtidig er der kommet folk til magten i Rusland med tæt tilknytning til efterretningsvæsenet. Det gælder først og fremmest præsident Putin og formanden for Sikkerhedsrådet, Sergej Ivanov, der begge har en fortid i KGB og dets efterfølger, FSB, og begge har afgørende indflydelse på russisk politik i dag«. Ifølge Korotjenko stammer de nye toner først og fremmest fra Moskva, hvor den nye ledelse tænker på den traditionelle KGB-måde, nemlig i koldkrigsopfattelser af forholdet til USA. USA er fjenden, som forsøger at dominere. Flere bevillinger »Derfor har Putin mangedoblet bevillingerne til sikkerhedsorganerne. Jeltsin havde dyb mistillid til dem, og splittede dem op i forskellige organisationer, skiftede ud, og skar ned«, siger han. »Putin gør det modsatte. Han har reaktiveret spionagekampen imod USA med de helt konkrete mål at stoppe den amerikanske udvikling af missilskjoldet og NATO-udvidelsen. Men jeg understreger, at det er der ikke noget galt i, for det gør alle store lande. Der er ikke tale om en genoptagelse af den kolde krig, men om, at Rusland igen er begyndt at forsvare sine interesser på verdensplan«. Igor Korotjenkos mening bliver imidlertid totalt afvist af en anden med fingeren på pulsen. Nikolaj Kovoljov var selv øverste chef for KGBs efterfølger, FSB, i årene 1996-98. I dag er han næstformand for Dumaens Sikkerhedsudvalg. Han siger til Politiken, at bevillingerne til FSB under Putin kun er blevet forøget så meget, at 'firmaet' kan udbetale lønninger til sine medarbejdere. Han afviser, at den arresterede amerikanske FBI-agent Robert Hanssen har nogen forbindelse til det russiske efterretningsvæsen: »Alene det, at de påstår, at han har fået halvanden million dollar og diamanter for tjenester for os, viser, at det er det rene vrøvl. Det har FSB slet ikke råd til. Der er tale om en politisk provokation. Den amerikanske præsident, som under valget fik færre stemmer end sin modstander, vil med dette - sammen med højlydte antirussiske udtalelser og bombardementer i Irak - vise styrke«. Nikolaj Kovaljov afviser også, at FSB tænker koldkrigsagtigt. Tværtimod hævder han, at der er himmelvid forskel på det gamle KGB og det nuværende FSB. Han siger, at FSB og de andre sikkerhedstjenester i dag er kommet under civil kontrol, er åbne for omverdenen, og er under Dumaens demokratiske kontrol. »Den amerikanske ledelse begår en meget stor strategisk fejl ved at køre sådanne tvivlsomme og i virkeligheden banale sager op på et politisk niveau«, siger den tidligere FSB-chef. »Hvis de begynder at udvise russiske diplomater også, så vil det uundgåeligt føre til, at Moskva udviser amerikanske diplomater også, og så har vi den onde cirkel kørende. Det er ikke det, vi og amerikanerne har brug for netop nu. Den amerikanske ledelse begår en meget stor strategisk fejl ved at køre sådanne tvivlsomme og i virkeligheden banale sager op på et politisk niveau«Enhver ved, at alle større lande har efterretningsvæsner, der opererer i udlandet, og det bør ikke føre til politiske kriser og et forværret forhold. Det her må ikke skade forholdet imellem vore lande, men jeg tror også, at det kun er midlertidigt, indtil den nye amerikanske ledelse har fundet sin plads«. Spionageanalytikeren Igor Korotjenko forudser imidlertid, at Rusland i den nærmeste tid vil forstærke kontraspionagen, genoptage aflytningerne af de udenlandske ambassader og medier i Moskva, noget han siger Boris Jeltsin ellers forbød. Moskva vil også ifølge spioneksperten styrke forsøgene på at infiltrere og hverve udenlandske diplomater, journalister og meningsdannere: »Med hensyn til journalister, så vil der ikke blive satset på journalister i Moskva, men på journalister og meningsdannere, som er ansat på redaktioner i Vesten. Deres konkrete opgave er at sige til befolkningen, at det amerikanske missilskjold er farligt og forkert, og at NATO-udvidelsen er forkert«. Også Nikolaj Kovaljov sætter spørgsmålet om det påtænkte amerikanske missilskjold (NMD) i forbindelse med spionaffærerne, men han mener, det er USAs egen skyld. »Det er amerikanerne, der kører hårdt på med missilskjoldet, og det er også en stor strategisk fejl. Men dem om det. Det kommer aldrig til at virke hundrede procent. I virkeligheden tror jeg, at det vil være til gavn for Rusland, for det vil knytte os nærmere til Vesteuropa, vi vil få fælles interesser og vi vil blive mere integreret. Og det er jo netop det, vi ønsker i Rusland«. Succes for agenter Den tidligere FSB-chef Kovaljov benægter altså ikke, at det russiske efterretningsvæsen fortsat er aktivt i udlandet, men hans vurdering ligger langt fra Igor Korotjenkos. Korotjenko er overbevist om, at FSB, den militære spionagegren GRU og de andre russiske tjenester er ved at sætte gang i tingene igen: »Amerikanerne hævder, at det er en succes, at de har arresteret en FBI-agent, som var russisk spion«, siger Korotjenko. »Men det var også en succes for Moskvas agenter, at de, hvis det er sandt, har haft en så højt placeret spion i USA i 15 år. Det er endnu et skub fremad for dem, og jeg er sikker på, at det russiske efterretningsvæsen vil aktivere mange agenter igen, bl. a. dem, som tidligere er blevet trænet her, men som nu opholder sig rundt omkring i verden som lokale statsborgere«. Både Kovaljov og Korotjenko er overbeviste om, at en anden spionaffære denne uge - om en russisk mand, der blev arresteret i Sverige for industrispionage, men senere løsladt - var en and. Korotjenko mener dog, at Rusland har stor interesse i at spionere i Skandinavien, især Sverige, fordi Sverige har en betydelig militærproduktion. Problemet er blot, siger han, at »det i alle spionkredse er en kendt ting, at det er meget svært at hverve spioner i Skandinavien, fordi skandinaverne er så forbistret lovlydige«.