Eksprestoget har lige forladt Malmø og kører 200 kilometer i timen mod Stockholm. Udenfor er der grønt. Grønne birkeskove, grønne marker, grønne granskove, grønne plæner, grønne egetræer, grønne bøgetræer. Sverige er en skov, der aldrig ender. Mellem træerne dukker barndommens land af og til op. Et par røde og gule gårde med en lille tilhørende mark og et par køer. Gårdene er verdensberømte og ligger i Bulderby. De er en del af den store nordiske godnathistorie. Mellemgården, Sydgården og Nordgården hedder de i Astrid Lindgrens børneeventyr.
Her er der altid hvid jul, klingende frost og bjældeklang, her bor Ronja Røverdatter, Pippi, Tommy, Annika, og her hejste skarnsknægten Emil sin lillesøster op i flagstangen. Her er der rige gårdejere og fattige bønder, men kun få sulter, og når den farende landsknægt kommer forbi, bliver han budt på mad, og han får også en øl. Men kun én. Indimellem er der søer og stille svenske provinsbyer, der får Herning til at ligne Paris, Gørlev til at tage sig ud som en sydende metropol, og Sverige til at ligne sig selv. Men djævlen ligger gemt i idyllen, mener Mona Sahlin. Hun er Socialdemokraternas statsministerkandidat og kalder det valg, svenskerne går ind til om 14 dage, for et skæbnevalg. For noget har ændret sig. Ikke voldsomt og dramatisk, men snigende og til tonerne af statsminister Fredrik Reinfeldts borgerlige melodi om, at Moderaterna er det virkelige arbejderparti. I Socialdemokraternas Folkehjem stod fattig og rig side om side, samfundet tog de svage og syge i hånden, og ligheden var det politiske ideal. I Reinfeldts Sverige kan de rige springe foran de fattige i køen til sygehuset, kræftsyge mister deres sygedagpenge og bliver henvist til bistandshjælp, skattelettelser er midlet og uligheden målet. At Sverige og Danmark under borgerlige regeringer stadig er de lande i verden, hvor ligheden er størst, skyldes kun, at det tager længere end en valgperiode at rive ned, hvad socialdemokraterne har bygget op på et århundrede. »Sverige er jo kommet så langt, fordi politikken har været indrettet på det i mange årtier. Det er ingen naturlov. Hvis man sænker skatterne mest for dem, som tjener meget, og man samtidig tager velfærd fra dem, som har det hårdest, så vokser kløfterne. Det er et bevidst valg, regeringen har foretaget«, siger Mona Sahlin, og hun har historien på sin side. Sverige bæver Ligesom historien om det moderne Danmark er historien om verdens bedste folkehjem overvejende skrevet med rødt blæk, og sammenholdt med karismatiske socialdemokratiske skikkelser som landsfaderen Tage Erlander, den brillant begavede Olof Palme og den arrogante, men retorisk blændende Göran Persson, lignede Fredrik Reinfeldt for bare to år siden endnu et spagfærdigt blåt komma i den store røde bog.
