Rekord: Forretningskvinde bruger 780 millioner på valgkamp

Stenrig. Hidtil har valgkampen kostet Meg Whitman 780 millioner kroner plus en anklage om at være 'en luder'.
Stenrig. Hidtil har valgkampen kostet Meg Whitman 780 millioner kroner plus en anklage om at være 'en luder'.
Lyt til artiklen

Det er dyrt at ville være guvernør i USA's største stat.

Så dyrt, at den tidligere eBay-direktør Meg Whitman må erkende, at de 121,5 millioner dollar, hun selv har lagt i sin valgkamp, ikke er nok.

Derfor har hun nu overført yderligere 20 millioner dollar til sin valgkamp for at blive guvernør i Californien ved det kommende midtvejsvalg i USA.

Ingen grund til havregrød
Med den nye, store check slår hun sin egen rekord.

121,5 millioner dollar var nemlig i forvejen det største beløb, en kandidat nogensinde har betalt fra egen lomme til en valgkamp i USA.

En 'valgkasse' på 141,5 millioner dollar betyder, at Meg Whitman har ofret et beløb svarende til cirka 780 millioner kroner på sine politiske ambitioner.

Som dollar-milliardær vil hun dog næppe skulle spise havregrød for at få husholdningsbudgettet til at løbe rundt.

Valgkampens vildeste tal

Pengene er dog ingen garanti for at blive valgt.

Meg Whitman er en smule efter sin demokratiske modkandidat, Jerry Brown, i meningsmålingerne.

De seneste uger har hun blandt andet måttet slås med en sag om illegal hushjælp, der arbejdede ti år for Whitman.

LÆS MERE OM

Top 5: Her er valgkampens største skandaler

Forleden fik republikaneren dog ufrivillig hjælp fra demokraterne.

Det er kommet frem, at en af Jerry Browns assistenter på et strategimøde foreslog, at demokraterne skulle karakterisere Whitman som 'en luder', fordi hun lempede sin pensionsplan for betjente og brandfolk, hvorefter hun fik fagforeningernes støtte.

Undskyld, undskyld, undskyld

I foregårs mødtes kandidaterne til en tv-debat.

Ifølge avisen Los Angeles Times undskyldte Brown sagen gentagne gange, men Whitman nægtede at tage imod undskyldningen.

Brown og Whitman kæmper om at afløse Arnold Schwarzenegger, som stopper efter syv år på guvernørposten, da man maksismalt kan sidde i to perioder.

Thomas Berndt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her