Det er ikke til at undgå at se dem. Midt i det muslimske kvarter i Jerusalems gamle by hænger hist og her et israelsk flag fra en altan. I bydelene Silwan, Ras el Amud og Sheikh Jarrah vajer israelske flag fra adskillige huse. Fælles for alle disse religiøse jødiske bosættelser i Jerusalems arabiske boligkvarterer er, at de er bevogtede døgnet rundt med projektører, videokameraer og væbnede sikkerhedsfolk. Flere steder er ejendommene omgivet af pigtrådshegn. Det problematiske naboskab mellem disse uvelkomne religiøse jøder og deres arabiske naboer fik et billedligt udtryk, da en af bosætterne i bydelen Silwan for måneds tid siden kørte sin bil direkte ind i to 8-9-årige palæstinensiske drenge, der havde kastet sten mod hans bil. Få dage inden havde en israelsk vagt skudt og dræbt en lokal palæstinenser. Arabiske ejendomme solgt til latterligt lave priser I weekenden afslørede avisen Ha’aretz, at den israelske stat over en årrække har overdraget ejendomme i de arabiske Jerusalem bydele til en række religiøse bosætter organisationer i ulovlige lyssky transaktioner uden offentlige licitationer og ofte til latterligt lave priser. »Staten har overdraget flere end 75 ejendomme i Jerusalem til bosætterorganisationerne El Ad og Ateret Kohanim«, siger Dror Etkes, der har været primus motor i afsløringerne. Etkes var i sin tid manden bag den israelske Fred Nu-bevægelses Settlement Watch. Han var hver eneste dag på vejene på den besatte Vestbred og registrerede ved selvsyn hvert eneste nyt fundament eller skurvogn i bosættelserne. Tre års tovtrækkeri I de seneste år har han brugt al sin energi på Jerusalem for at få afsløret, hvordan bosætternes organisationer får stadig flere ejendomme i de arabiske kvarterer. »Efter tre års tovtrækkeri har retten endelig givet offentligheden indsigt i, hvordan staten ulovligt ved hjælp af langtidslejemål og salg under hånden bruger disse bosætterorganisationer til at føre en politik, staten ikke officielt vil stå ved. At bosætte jøder i arabiske boligkvarterer for dermed at gøre det svært eller umuligt en dag at dele Jerusalem i jødiske og arabiske bydele«, siger Etkes til Politiken. Afsløringerne i Ha’aretz har ikke medført nogen form for offentlig debat i Israel, hvor hver dag bringer nye skandaler.

LÆS OGSÅ Israel afviser stop for byggeri i Østjerusalem

Retten i Jerusalem har foreløbig kun ladet Etkes få oplysninger om 11 ejendomme, som den israelske stat med forskellig taktiske fif har overdraget til organisationen Ateret Kohamin, der bosætter jøder i det muslimske kvarter i Jerusalem, og til organisationen El Ad, der især fokuserer på de arabiske kvarterer uden for bymuren.

Organisationerne har siden midten af 1980’erne ud over de ejendomme, staten har skaffet dem, købt ejendomme direkte af palæstinensere i mindst lige så lyssky handler. Sælgerne kan ikke længere vise sig i nabolaget og har oftest forladt landet.

I den gamle bys muslimske kvarter bor der i dag omkring 60 jødiske familier, og alene i bydelen Silwan bor der i 15 forskellige ejendomme omkring 500 religiøse bosættere.

Trekvart million palæstinensere flygtede For at den israelske stat kan overdrage ejendomme til bosætterne, skal staten eje eller have ret til de pågældende ejendomme. Til det formål bruges en lov om ’fraværendes ejendom’. Det er en lov, der blev vedtaget kort efter Israels oprettelse, og den gav staten lov til at ekspropriere ejendomme, hvis ejere var ’fraværende’ – altså ikke længere opholdt sig i Israel. Over 750.000 palæstinensere flygtede fra deres hjem omkring staten Israels oprettelse i 1948. De var ganske vist ikke alle jordejere, men loven gav den israelske stat mulighed for at overtage store landområder over hele landet.
Bosætterorganisationer presser regeringen På grund af den politiske usikkerhed omkring Jerusalems status og fremtid har der i årenes løb været delte meninger i det israelske justits- og retssystem om, hvorvidt man skulle benytte loven til at overtage ejendomme i de annekterede dele af Jerusalem. Men da El Ad og Ateret Kohanim opstod i midten af 1980’erne, begyndte de straks at presse på for at staten skulle overtage så mange ’fraværendes’ ejendomme som muligt, så jøder kunne flytte ind i dem. De to organisationer fik uudtalt støtte til deres forehavende af kræfter i regeringen og i Jerusalem Kommune, siger Dror Etkes. Vil til højesteret Ikke desto mindre overtræder staten landets egne love ved at sælge ejendommene under bordet, uden licitation og under de gældende markedspriser eller ved at langtidsudleje til de to organisationer, som siden overtager ejendommen spotbilligt. »Alle – jøder såvel som arabere – har lov til at bo, hvor de vil i Jerusalem«, argumenterer Israels statsminister, Benjamin Netanyahu. Etkes overvejer at trække staten i højesteret