Det bliver sværere og sværere for WikiLeaks at offentliggøre USA's diplomatiske hemmeligheder på internettet.
Siden den nyeste såkaldte 'cablegate'-lækage begyndte er whistleblower-mediet blevet udsat for et mere eller mindre totalt angreb fra deres almindelige samarbejdspartnere, sandsynligvis på opfordring fra USA og andre magter, mener IT-sikkerhedsekspert.
Dertil kommer angreb fra ukendte hackere, som systematisk har forsøgt at lægge lækagehjemmesider ned.
»De som ønsker adgang til de her informationer, kan stadig få den - men det er ikke nemt«, siger Shehzad Ahmad, der leder den danske afdeling af det internationale IT-sikkerhedssamarbejde DK Cert.
Hjemmesider og Paypal-konto lukket
Virksomheden bag betalingskortet Visa offentliggjorde i går, at den standser formidlingen af pengeoverførsler til WikiLeaks, ligesom betalingskortvirksomheden Mastercard gjorde det i mandag.
Også whistleblower-mediets hjemmesider og Paypal-konto er blevet suspenderet, ligesom der er mistanke om at Twitter lægger WikiLeaks opdateringer hindringer i vejen.
Samtidig er stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, blevet anholdt og varetægtsfængslet i Storbritannien på anmodning fra Sverige efter kontroversielle voldtægtsanklager.
Hvordan voldtægtsanklagerne mod Julian Assange udløste en informationskrig ( eksternt link, engelsk)
Der har også været systematiske DDOS-angreb på WikiLeaks forskellige hjemmesider, som betyder at siderne i perioder har været for overbelastede til at modtage reelle besøgende.
Midler til Assanges juridiske forsvar er blevet indefrosset, trods at de stod på en konto i en schweizisk bank.
Derudover blev en hal i Melbourne, hvor en fysisk postbox til donationer til WikiLeaks befandt sig, i går pludselig lukket 'indtil videre', ifølge Sydney Morning Herald.
Må bruge cyberguerillametoder
Det næsten totale angreb på alle fronter har tvunget WikiLeaks til at anvende rene cyberguerillametoder for at fortsætte med at offentliggøre dokumenter i Cablegate.
Det sker blandt andet ved at brugere med serverplads opfordres til at 'lægge hus' til såkaldte spejle - distribuerede kopier - af WikiLeaks Cablegate-hjemmeside.
LINKFind henvisninger til alle 'mirrors' her ( eksternt link)
Samtidig bliver der flere gange om dagen udsendt pakker med alle de hidtil udgivne Cableleak-telegrammer, som kan hentes via fildelingsteknikken torrents.
LINKFind henvisninger til de seneste 'pakker' her (eksternt link)
Mere aktivistiske informationskrigere i hackerkollektivet Anonymous bruger særdeles håndgribelige metoder, og er begyndt at angribe de virksomheder, som er med til at blokere WikiLeaks (se til højre, red.).
Nøglevirksomheder lader sig presse
Men den almindelige internetbruger er nu næsten effektivt afskåret fra at kunne tilgå og få et overblik over informationen fra Cablegate-lækken på WikiLeaks, siger lederen af det danske IT-sikkerhedscenter DK Cert, Shehzad Ahmad.
»En masse ønsker ikke at denne information, bliver lækket, og derfor er der en masse virksomheder, som tidligere har leveret en service eller et produkt til WikiLeaks, som trækker følehornene«, siger Shehzad Ahmad.
»Det betyder at WikiLeaks ikke længere har det domæne, de havde tidligere, de har ikke det webhotel hvor hjemmesiden lå, og de har ikke betalingsmodullet længere«, siger Shehzad Ahmad.
Hvem får virksomhederne til at trække følehornene?
»Enten ønsker de ikke at bakke op om en ulovlig forretning, eller også er de under pres fra en eller anden i baggrunden«, siger han.
Internetbrugere er næsten afskåret
Endnu foreligger der hverken dom eller andet, som tvinger virksomhederne til at tage affære. Men der har været mange påstande om materialets farlighed fra politikere verden over, deriblandt i USA.
»Det er jo regeringshoveder som bliver ramt af det her materiale, og derfor er der ingen tvivl om at det pres som er på virksomhederne, kommer fra allerhøjeste sted«, siger IT-sikkerhedseksperten.
Hvad betyder de centrale virksomheders samarbejdsvilje i boykotten for den almindelige internetbrugers adgang til materialet?
»Det er sværere end nogensinde at komme til informationen. Over 200 hjemmesider kom i løbet af weekenden på benene alene med det formål at lægge en spejling af WikiLeaks på nettet, men så viser det sig at alle mulige forskellige former for beskyttelse og filtre alligevel gør det svært at få adgang til informationen«, siger Shehzad Ahmad.
Uklart hvem der vinder informationskrigen
Dermed mener han blandt andet virusscannere og firewalls, som typisk blokerer den type sider, som ville sympatisere med WikiLeaks, men også for eksempel den danske blokering af en torrentside som 'Pirate bay' som herhjemme er blokeret fra teleselskabernes side.
Han understreger dog, at selv om det med pres fra verdens supermagter er muligt at støvsuge 'legitime' hjemmesider for materialet, er det sværere med de hjemmesider, som i forvejen lægger hus til ulovligt materiale.
LÆS OGSÅ Talsmand: WikiLeaks fortsætter som hidtil
»Her bliver det svært at fjerne informationen. Men den slags sider er tit blokerede på den ene eller anden måde, så man skal have en god viden for at få adgang til informationerne. Man skal være lidt en nørd«, siger han.
Kan man overhovedet sige, at internettet er frit mere, når det er muligt så effektivt at blokere for adgangen til information?
»Man siger jo at det er umuligt at begrænse information, når det først ligger på nettet. Spørgsmålet i det her tilfælde er hvem der vinder - de som ønsker at begrænse adgangen, eller de som ønsker at brede det ud«.
Hvad er dit bud?
»Det må tiden vise«, siger DK Certs leder Shehzad Ahmad.
fortsæt med at læse
