Da USA's præsident, Barak Obama, i nat dansk tid stillede sig på talerstolen for at mindes ofrene fra massakren i Arizona, stod han over for en stor udfordring.
De seneste dage har den politiske debat været rødglødende, og venstrefløjen har beskyldt højreorinterede politikere som blandt andre Sarah Palin for at være medvirkende årsag til skudepisoden, der dræbte seks og sårede 14.
Så da Obama talte til den følelsesladede sportshal i byen Tucson, hvor skudepisoden fandt sted, balancerede han på et retorisk knivsæg, hvor hans fornemmeste opgave var at samle sin splittede nation.
Obama ramte præcist
En opgave han klarede til ug kryds og slange, mener USA-ekspert og lektor ved Københavns Universitet Mads Fuglede.
»Obama ramte meget præcist med denne her tale. Han skulle ikke tale politik, han skulle agere som sjælesørger, og det klarede han rigtig godt«.
Skudt kongresmedlem stod på Palins 'dødsliste'Obama kom i strid modvind op til midtvejsvalget i november, som Demokraterne tabte stort.
Siden har meningsmålingerne været en anelse mere positive for den demokratiske præsident, og tragedien i Arizona kan vise sig at give Obama endnu et skub i den rigtige retning.
»Jeg tror, at talen i aftes vil få positiv indflydelse for Obama. Tragedien giver ham mulighed for at fremstå som altfavnende landsfader, der kan hæve sig over de politiske diskussioner og samle hele nationen«, siger Mads Fuglede.
LÆS ARTIKEL
Obama maner til forsigtighed og forsoning efter skyderiObamas hovedbuskab i talen var, at ingen ved, hvad der fik en 22-årig mand til at gå amok ved lørdagens massakre, hvor det demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords blev skudt i hovedet.
Han manede til besindighed både i befolkningen og blandt politiske modstandere.
»Vi skal være villige til at udfordre gamle formodninger for at mindske risikoen for vold i fremtiden. Men vi skal ikke bruge denne tragedie som grund til endnu en gang at vende os mod hinanden«, sagde han blandt andet.
Kan ikke sammenlignes med Oklahoma
Flere amerikanske kommentatorer har sammenlignet Obamas rolle efter massakren i Tucson med Bill Clintons rolle i forbindelse med med terrorbombningen i Oklahoma i 1995 og George W. Bushs rolle efter 11. september 2001.
LÆS OGSÅ USA's mest forhadte familie vil håne niårigt skudoffer
Men selv om USA i alle tre tilfælde har haft brug for en altfavnende leder, er der stor forskel, mener Mads Fuglede.
»Ariziona-massakren har slet ike samme tyngde som de to terrorangreb. Oklahoma og 11. September samlede alle, republikanere som demokrater. Der var politik fuldstændig ligegyldigt, i hvert fald i starten«.
»Den her sag derimod har fra starten været politisk, så Obama kan ikke regne med fuld støtte i befolkningen. Han skal veje sine ord på en guldvægt, og han kan være glad for, at han er god til at sige noget uden at være politisk og samtidig kan få folk til at få tårer i øjnene«, siger Mads Fuglede.
Der er ikke noget rødt eller blåt amerika
Don Baer, der var cheftaleskriver under præsident Clinton, mener også, at Obamas rolle nu er væsentlig forskellig fra tidligere præsidenters forsøg på at samle nationen efter massakrer og angreb.
Retorikken i dag er simpelthen mere voldsom, siger han til New York Times.
»Denne gang bruger alle diskussionens parter giftig retorik for at stoppe de andres giftigheder. På nogle måder har landet nu endnu mere brug for en samlende stemme, der siger 'så er det nok'«, siger Don Baer.
»Det bedste budskab, Obama kan sende ud nu, er det, der gav ham landsdækkende opmærksomhed helt fra starten: Der er ikke et rødt Amerika eller et blåt Amerika, men Amerikas Forenede Stater«.
fortsæt med at læse




























