Den libyske diktator, Moamar Gaddafi, sad i skjul, mens hans 42 år lange regime i går ramlede sammen om ørerne på ham. Ingen talte længere om, hvorvidt hans styre kunne overleve eller ej, for reelt er det brudt sammen og Gaddafi reduceret til en jaget mand. Oprørerne står nu i hjertet af hovedstaden Tripoli og kontrollerer det meste af byen, og end ikke Gaddafis to sønner kunne i går undgå arrestation. Dermed har det libyske slutspil med et slag ændret karakter: Hvor det indtil for få dage siden blot handlede om at vælte Gaddafi, så handler det nu – i disse timer, dage og uger – om at udstikke kursen for et helt nyt demokrati, der igen kan samle Libyen.
LÆS OGSÅ Saif al-Islam: Alt er fint i Tripoli
Det er på mange måder en opgave, der begynder fra bunden. Libyen har end ikke politiske partier at bygge på. Og opgaven adskiller sig fra de forholdsvis fredelige magtskifter i Tunesien og Egypten, der markerede starten på det arabiske forår. For Libyen har været gennem en seks måneder lang borgerkrig, og nu lurer frygten for voldsomme hævntogter.
