I løbet af i dag kan Italien meget vel være på vej til at overtage den lidet charmerende post som EU's største problembarn fra Grækenland.
Ministerpræsident Silvio Berlusconi risikerer at tabe en afstemning i parlamentets underhus i eftermiddag, hvor de 630 medlemmer skal stemme om året budget.
Sædvanligvis er det mere eller mindre procedure, men i lyset af landets finansielle krise er godkendelsen blevet et stort spørgsmål om et flertal i dag klokken 15 stemmer si eller no.
Dertil kommer, at flere medlemmer af parlamentet har forladt Berlusconis parti, Frihedens Folk, men hvor mange det drejer sig om, er tilsyneladende usikkert.
»Han kan gå i morgen. Han kan gå i næste uge. Det pres, han er under fra sine egne folk, betyder, at det sker før eller siden«, siger professor i statskundskab James Walston fra American University of Rome til AP.
Næsthøjeste gæld i EU
Hvis Berlusconi taber afstemningen, skaber det usikkerhed om Italiens ledelse, netop som verdens øjne hviler på landet, hvor gælden udgør 120 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I EU bliver det kun overgået af Grækenland.
Den syge økonomi ødelægger omverdens tillid til Italien, der må betale mere for at låne penge, efterhånden som krisen vosker.
Således er renten på 10-årige italienske statsobligationer steget til langt over seks procent. Det er langt højere end for eksempel tyske statsobligationer, der til sammenligning forrentes med lidt over to procent.
Merkel og Sarkozy følger udviklingen i landet tæt, fordi Italien udgør den tredjestørste økonomi i eurozonen og truer med at trække resten af EU med ned i sølet.
Ønsker om teknokratisk regering
Ifølge Reuters ønsker finanssektoren i vid udstrækning en teknokratisk regering, hvor eksperter i stedet for folkevalgte politikere får et mandat til at gennemføre en række upopulære reformer for at redde økonomien.
Det vil sandsynligvis skabe en »en favorabel revurdering af Italien i hovederne på de internationale investorer«, siger Nicholas Spiro, der rådgiver om gæld i det London-baserede firma Spiro Sovereign Strategy.
Flere analytikere peger på, at en teknokratisk regering før har været succesfuld.
I 1990'erne gennemførte en sådan regering bestående af socialdemokratiske Giulio Amato og to chefer fra den italienske centralbank barske reformer og fik Italien ud af en endnu værre krise.
Italienerne skal på skrumpHvis Italien ender med en teknokratisk regering kan det ifølge Reuters meget vel blive med økonom og tidligere EU-kommissær Mario Monti i spidsen. Men Berlusconis store parti vil formentlig kalde en tekonokratisk regering for udemokratisk og forsøge at bekæmpe den med næb og klør.
Derfor forudser Reuters udsendte i Rom, at landets statsoverhoved, præsident Giogirio Napolitano, efter alt at dømme må udskrive valg for, at landet kan få en regeringsleder med et flertal bag sig.
Berlusconi som lam and
Valget kan tidligst finde sted i januar, og indtil da vil Berlusconi stå i spidsen for en regering, som Reuters på godt amerikansk betegner som en »lame duck« (lam and).
Udtrykket dækker basalt set over en politiker uden mulighed for at udrette noget særligt.
Oppositionen står bedst i meningsmålingerne, men udfaldet af et valg betragtes som meget usikkert. Ifølge Reuters vil Berlusconi ikke genopstille til posten som ministerpræsident.
Rygterne svirrer
Spekulationerne om flertallet bag Berlusconi har taget kraftigt til hen over de seneste dage.
I går var der rygter om, at Berlusconi ville træde tilbage samme dag, hvillket i sig selv fik æren for en pludselig stigning i kurserne på børsen i Milano. Men afgangen blev senere dementeret af ministerpræsidenten selv.
LÆS MERE Berlusconi afviser rygter om farvel på Facebook
Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy har allerede udtrykt deres manglende tiltro til, at Berlusconi hjælper Italien ud af dets økonomiske kvaler.
Det skete på et pressemøde i slutningen af oktober, hvor det frembragte mild latter hos de to konservative ledere, da en journalist spurgte til, hvor meget de stoler på Berlusconis evner til at løse Italiens problemer.
Italieneren er den længst siddende ministerpræsident i Italien siden Anden Verdenskrig. Han har siddet i spidsen for den italienske regering i perioden 1994-95, 2001-2006 og igen siden 2008.
fortsæt med at læse
