Den danske bataljon i Irak befandt sig i en juridisk gråzone, da ledelsen fra efteråret 2004 lod irakiske sikkerhedsstyrker eller britiske soldater foretage de formelle anholdelser under danske militære operationer. Dermed undgik danskerne ansvaret for at følge fangernes videre skæbne.
LÆS ARTIKEL Danske soldater aktive i aktion, som førte til tortur af irakere
Folkeretsekspert og jurist ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, er kritisk over for, om modellen holder juridisk. Han er enig i, at Genèvekonventionerne fra 1949 udelukkende fastslår, at ansvaret ligger hos den stat, der tager en person til fange, men siger:
»Derfor kan stater selvfølgelig have en interesse i, at de ikke formelt pågriber en fange, så de undgår det ansvar«.
Men han understreger, at Danmark alligevel kan have et ansvar. FN’s Folkeretskommission vedtog nemlig i 2001 en række regler om staters ansvar.
»Her fremgår det, at hvis en stat kontrollerer og giver instruktioner til den konkrete tilbageholdelse af personer, så kan staten have ansvaret – også selv om det er en anden stat, der foretager den fysiske anholdelse«, siger Peter Vedel Kessing og tilføjer:
»Så hvis det er en danskledet operation, og danskerne siger til nogle enkelte briter eller irakere, at I kommer med og pågriber fangen, så sker pågribelsen i virkeligheden af Danmark, og så smuldrer argumentet med, at Danmark ikke har noget ansvar. Det vil jeg være tilbøjelig til at mene, men der har endnu ikke været en juridisk praksis og afprøvning af reglerne, så vi er på flydende grund«.
Peter Vedel Kessing mener, at det er vigtigt, at emnet kommer med i den kommende kommission om den danske krigsdeltagelse i Irak.
»En kommission er nødt til både at overveje de juridiske konstruktioner og de faktuelle forhold. Det er en meget konkret vurdering, hvem der har ansvaret i den enkelte operation. Jeg går ud fra, at den kommende undersøgelseskommission tager stilling til både de juridiske spørgsmål og til de konkrete operationer. Det er nødvendigt for at klarlægge ansvaret«, siger Kessing.
LÆS ARTIKELAnklage: Dansk soldat sparkede civil iraker til blods Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke kommentere den konkrete sag, fordi den kan ende i retten. Men han fremhæver, at emnet vil indgå i den kommende undersøgelseskommission om krigen i Irak. »Det er et brud på torturkonventionen at udlevere fanger, hvis der er mistanke om, at fangerne risikerer tortur. Når danske soldater er ude i verden, er det vigtigt, at konventionerne efterleves. Vi skal behandle folk, der er i vores varetægt, ordentligt. Vi kan jo ikke svinge menneskerettighedsfanen højt ved festlige lejligheder og så knægte konventionerne i praksis«. »Teknisk omgåelse« af reglerne
