Måske stod kaptajn Schettino i baren på det engang så stolte krydstogtsskib ’Costa Concordia’, da helvede brød løs for otte dage siden, og hans skib stødte på grund i en ulykke, der kostede flere af hans passagerer livet.
Måske var han travlt optaget af at underholde en moldovisk ballerina, der pludselig dukkede op i medierne hjemme i Moldova, men som dog selv afviser, at hun havde en affære med kaptajnen.
LÆS MERE Besætningsmedlemmer forsvarer kaptajnen: Han stak ikke af som den første
Måske han senere på aftenen græd som et barn, da han indså, hvad han havde forårsaget, sådan som krydstogtsskibets 73-årige præst hævder i forskelleige medier.
Vi ved det ikke. Ikke endnu i hvert fald.
Men vi ved, at kaptajn Schettino har været en belejlig idiot og antihelt, for både krydstogtsbranchen og for den internationale krydstogtsgigant Costa Cruises, der ejer det forulykkede Costa Concordia.
Moldavisk kvinde om kaptajn: »Han reddede mere end 3.000«For i kraft af antihelten Francesco Schettino har begge parter ligget så meget i læ af de stadig mere bizarre beretninger om hans adfærd på ulykkesaftenen, at de er sluppet for en stribe mere principielle spørgsmål.
Rederiets ansvar
For det første: Costa Cruises har behændigt lagt afstand til kaptajn Schettino, som det lige frem har anlagt sag imod på grund af hans mildt sagt uheldige rolle i ulykken. Herunder ikke mindst at han sejlede alt for tæt på øen Giglio.
Men af dagens udgave af den ansete britiske finansavis Financial Times fremgår det, at Concordias to søsterskibe Costa Pacifica og Costa Allegria tilsyneladende også har sejlet tæt forbi øen Giglio ved tre lejligheder i august og september sidste år.
Så måske kaptajn Schettino slet ikke var et enkeltstående tilfælde.
Måske vi skulle begynde at interessere os lidt mere for ansvaret hos rederiet, der er en del af verdens største krydstogtsforetagende Carnival Group. Det hører i øvrigt hjemme i Miami i USA, men har via et hul skattelovgivningen sikret sig minimal skat af dets milliardindtægter via en samtidig Panama-regisrering.
En mands ansvar
Et andet spørgsmål vedrører det helt grundlæggende problem, at man nu forsøger at isolere ansvaret for Concordias dødsulykke hos bare én mand: Operettekaptajnen Francesco Schettino.
Hvor sikkert er det? Ikke mindst i en tid, hvor krydstogtskibene inden for de seneste år er fordoblet i størrelse, så de nu kan medtage op til 6000 passagerer og 1800 besætningsmedlemmer. Concordia havde 3216 passagerer med og i alt ca. 4200 ombord.
Kan man her i 100-året for Titanics forlis leve med, at tilsyneladende kun én mand gør hele forskellen? Eller er systemet forkert? Eller er der en mere kompliceret sandhed end som så? Hvad siger egentlig rederiet til det – og sit eget ansvar for sådan et system?
Babylon-komplekset
Flere passagerer på Concordia har også klaget over, at besætningsmedlemmerne ikke magtede deres redningsopgaver.
Det rejser et tredje spørgsmål: I en branche, der investerer op til fem-seks milliarder kroner i de stadig større krydstogtsskibe med både shoppingcentre og swimmingpools, forsøger man i stor stil at spare på omkostningerne ved både at operere fra skattely og betjene sig af billige søfartsfolk fra især Asien, men også – i Concordias tilfælde - fra sydamerikanske lande som Peru.
Personalet bad passagerer på forlist skib om at gå til deres kahytterProblemet er, at mange af disse besætningsfolk ofte ikke kan tale samme sprog som passagererne eller bare hinanden.
Andre er så dårligt uddannede, at EU's European Maritime Safety Agency så sent som sidste år hejste et advarselsflag over for kvaliteten af filippinske søfolk, der i stor stil arbejder her i Europa.
På verdensplan skønnes der at være 300.000 filippinske søfolk.
Det kunne være værre
Den italienske tragedie kan derfor ikke bare affejes med at være en mands problem. Den rejser også en serie spørgsmål i forhold til en branche, der hvert år fører 21 millioner turister rundt i stadig mere eksotiske egne af verden.
I Italien stødte man på grund tæt på land, og derfor blev ulykken – trods alt – ikke værre.
Men tænk hvis det havde været i Arktis, der i disse år oplever en eksplosion i antallet af krydstogtsturister. Alene i de grønlandske farvande er antallet af krydstogtsturister fordoblet fra 15.654 i 2004 til 30.271 i 2010.
»På grund af de ekstreme forhold i de tyndt befolkede arktiske områder er forebyggelse af skibsulykker helt centralt i Arktis«, hedder det da også i Danmarks Arktiske Strategi.
LÆS OGSÅ Rederi sagsøger ulykkeskaptajn
Her er en af ideerne at indføre krav om, at krydstogtsskibe skal koordinere deres sejladser, så de kan komme hinanden til undsætning.
I Italien taler man nu også om at lave nye regler for, hvor tæt man må gå på kysten, og også branchen selv har tømmermænd.
For sagen er, at de grundlæggende sikkerhedsproblemer rækker langt ud over en enkelt antihelt som kaptajn Schettino. Hvor operettemæssig og bizar en antihelt han end måtte være. Trods alt.
fortsæt med at læse
