Efter Mostafa Muhammed Alis mening er der et og kun et tema, når det gælder præsidentvalget i Egypten: at få gang i økonomien igen og – især – forbedre forholdene for de fattige. Ali arbejder som dørmand i en nedkørt bygning i Souq el-Tawfika i det centrale Kairo, men det giver kun 100 egyptiske pund om måneden, så han supplerer sin indtægt ved at sælge cigaretter fra en lille stand i døråbningen. Ikke den værste branche i et land, hvor stort set alle ryger, som om morgendagen aldrig skulle komme, men den 46-årige Ali kæmper alligevel for at kunne forsørge sig selv og sine tre børn. »Folk køber meget mindre end før. Tidligere købte de en pakke cigaretter uden at tænke over det. I dag er der rigtig mange, som bare køber 4-5 cigaretter ad gangen«, siger han og peger på de mange åbne cigaretpakker, kunderne kan vælge mellem. Og for at gøre ondt værre er priserne samtidig steget markant. »Et kg kylling koster 20-25 pund nu«, siger Ali og forklarer, at det er 2-3 gange mere end inden revolutionen. Det er med andre ord en giftig kombination af inflation og faldende indkomster, og det er Mostafa Ali bestemt ikke den eneste på det lille marked, der er ramt af. »Alle passer meget på deres penge nu«, siger Abdel Wahab, en grønthandler, der står lidt længere nede ad vejen. Han anslår, at hans omsætning er faldet med omkring 50 procent siden revolutionen sidste år, og regner derfor ligesom Ali med at stemme på en af de venstreorienterede kandidater til præsidentvalget. »Måske Khaled Ali«, siger han med henvisning til en yngre advokat og aktivist, der er blandt de 13 kandidater. Økonomi i frit fald Ifølge meningsmålingerne har Ali ikke store chancer – reelt nærmest ingen. Men uanset hvem der bliver landets næste præsident, er en ting sikker: En af de allerstørste opgaver bliver at få sat gang i den egyptiske økonomi. Mere end 40 procent af egypterne lever for mindre end 2 dollar om dagen, og med en million nytilkomne på arbejdsmarkedet om året er der skrigende behov for økonomisk vækst. Men det er gået den stik modsatte vej efter revolutionen sidste år. De udenlandske investeringer er faldet med tre fjerdedele, valutareserverne er mere end halveret, og turismen, der er en af de helt store indtægtskilder, er faldet med mindst en tredjedel. Selv Det Muslimske Broderskab har måttet bide skammen i sig og er gået med til at forhandle et lån på 18,6 mia. kr. på plads fra Den Internationale Valutafond (IMF), men det er ikke nok til at få Egypten på ret køl. »Det vil ikke være tilstrækkeligt, og alle ved det, så det vil kræve andre donorer at hjælpe Egypten«, sagde Christine Lagarde, der er leder af IMF, på et møde for et par uger siden. Behov for afklaring Det anslås, at Egypten alene i år skal have mindst 64 mia. kr. i bistand for at kunne betale sine regninger og undgå en devaluering, men mange håber, at situationen vil forbedres efter valget. »Selve det at få en afklaring på fremtiden vil være et stort skridt frem – næsten uanset hvem der vinder«, siger Khaled Fahmy, professor i økonomi ved tænketanken National Planning Institute. »Økonomien har været sat på pause siden revolutionen, mens vi ventede på, at det politiske faldt på plads«, siger han og peger på, at der allerede er visse positive tegn. Tidligere på måneden deponerede Saudi-Arabien 5,8 mia. kr. i den egyptiske nationalbank for at hjælpe, og meget overraskende steg valutabeholdningen en lille smule i april – men kun med omkring 580 mio. kr. Ikke meget, men dog en begyndelse og nok til, at professor Fahmy er blevet mere optimistisk. »Jeg tror, det værste er bag os«, siger han. »Nu skal vi bare gennem valget, så skal turisterne nok komme tilbage, og så kommer der stille og roligt gang i hjulene igen«.
Egyptisk præsidentvalg står i krisens tegn
Lyt til artiklen
