To af Europas mest magtfulde mænd har sat hinanden stævne til en regulær tvekamp her til formiddag, og højst usædvanligt har ingen af kombattanterne gjort noget forsøg på at glatte ud eller nedtone dramaet. Tværtimod. I en stil, der minder mere om boksere før en titelkamp end om bankfolk på vej til møde, har Mario Draghi og Jens Wiedmann nærmest gjort en dyd ud af at forklare, hvor dyb deres uenighed er, og hvor meget der står på spil, hvis modstanderen vinder. »Vi centralbankchefer har bevæget os ind i en gråzone og skal nu træffe nogle helt fundamentale beslutninger. Så må vi også være klar til offentligt at forsvare de holdninger, vi står for, i Styrelsesrådet«, svarer chefen for Den Tyske Forbundsbank, Jens Wiedmann, i et interview med Spiegel, på spørgsmålet om, hvorfor slagsmålet er blevet så åbenlyst og offentligt.
På kant med EU-traktaten
’Gråzonen’, Wiedmann refererer til, er planen om at købe spanske og italienske obligationer, så renten kommer ned. Det kan meget vel være på kant med EU-traktaten, der forbyder centralbanken at finansiere enkelte landes gæld.
Men Wiedmann er ikke så optaget af et traktatbrud. Det er langt mere alvorligt: Planen vil gøre op med den stabilitetsorienterede pengepolitik, som det har taget Forbundsbanken og siden Centralbanken et halvt århundrede at bygge op.
Når først døren er åbnet for, at regeringerne reelt kan hente penge ved seddelpressen, kan den næppe lukkes igen.
