Richard Nixon, svedende. Al Gore, sukkende. Ronald Reagan, jokende.
Tv-duellernes store citater og små detaljer har en særlig plads i historien om de amerikanske præsidentvalg.
I nat kan det vise sig, hvad 2012-valgkampen vil blive husket for af særlige tv-øjeblikke, når præsident Barack Obama og guvernør Mitt Romney efter måneders valgkamp møder hinanden i deres første politiske debat mod hinanden nogensinde.
Kandidaterne duellerer kun i tv-debatterne
Interessen for de transmitterede debatter har alle dage været enorm. De danner rammen om de ganske få gange, kandidaterne rent faktisk møder hinanden i direkte duel i løbet af ellers meget langstrakte valgkampe.
Hvert sekund af kandidaternes optræden bliver endevendt af kommentatorer, politikere og interesserede vælgere. Det får en række øjeblikke til at stå frem, når iagttagere ser på debatternes mere end 50 år lange historie.
1960: Bleg Nixon sveder sig gennem debat
Den måske mest berømte af alle dueller var den allerførste, som fandt sted i 1960. Daværende vicepræsident, Richard Nixon, var kendt for sine debatevner, og radiolytterne mente, at Nixon vandt debatten.
Men i de uvante omgivelser under tv-studiets projektører havde Nixon begået en fejl – han havde afvist at blive sminket. Resultatet var, at han for tv-seerne virkede bleg, og varmen fra de stærke lamper fik synligt sveden til at drive af den drevne politiker.
Omvendt så tv-kameraerne ud til at elske hans på det tidspunkt upåagtede modstander. Den solbrændte senator John F. Kennedy fremstod i mange seeres øjne afslappet og stærk på tv-skærmen.
1976: Ford sår tvivl om sin koldkrigsviden
Siden dengang skulle der gå 16 år, før præsidentkandidater igen tørnede sammen i en tv-debat.
Det første store citat fra en tv-debat tilskrives 1976-valget, hvor præsident Gerald Ford mødte den dengang nærmest ukendte Georgia-guvernør Jimmy Carter.
»Der er ingen sovjetisk dominans i Østeuropa«, sagde Ford i en debat om udenrigspolitik. En udtalelse, der midt i den kolde krig virkede så bizar, at ordstyreren, Max Frankel fra New York Times, forbløffet udbrød: »Undskyld, hvad?« og forsøgte at finde ud af, om præsidenten virkelig mente, hvad han sagde.
Ford stod fast, og svaret kom til at forfølge ham i resten af valgkampen, som han endte med at tabe til Carter.
1980: Reagan stiller berømt spørgsmål
Forskning viser, at tv-debatterne sjældent afgør valgkampe. Men ofte står et øjeblik i en duel tilbage som det blivende indtryk af hele valgkampen.
Et sådant øjeblik indtraf, da Jimmy Carter som siddende præsident tillod en enkelt tv-debat mod sin udfordrer, Ronald Reagan, i 1980. Reagan kom med en enkel sætning til at præge den sidste uge af valgkampen, da han under duellen bad vælgerne stille sig selv spørgsmålet: »Er du bedre stillet, end du var for fire år siden?«.
1984: Reagan får salen til at grine
I 1984 gjorde den nu siddende præsident Reagan det igen. Efter at han i manges øjne havde tabt den første debat mod sin 56-årige udfordrer, tidligere vicepræsident Walter Mondale, satte den på det tidspunkt 73-årige Reagan en ny standard for frækhed i de hidtil ret velfriserede debatter.
»Jeg vil ikke gøre alder til et emne i denne valgkamp. Jeg vil ikke udnytte min modstanders ungdom og mangel på erfaring til politiske formål«, sagde Ronald Reagan og fik publikum til at bryde ud i latter.
1992: Bush sr. skæver til sin arm
Endnu mere end citater er kropsprog og udseende blevet nærstuderet og gjort til emne, når debatternes vindere og tabere har skullet gøres op. Efter Nixons svedende fremtræden i 1960 er daværende præsident George H.W. Bushs fremtoning i 1992-valgkampen blandt dem, som historikerne oftest fremhæver.
To gange så seerne præsidenten kigge på sit armbåndsur, mens vælgere stillede spørgsmål under en tv-debat. En handling, som mange så som en bekræftelse på, at Bush var uengageret i sin omgang med almindelige borgere.
2000: Gore går tæt på Bush jr.
Endnu mere fremhævet er Al Gores opførsel i 2000-valgkampen. Under den første tv-duel kunne seerne flere gange tydelig høre Gore sukke dybt ned i sin mikrofon, når hans modstander, daværende Texas-guvernør George W. Bush, talte. I glimt så man også vicepræsidenten rulle med øjnene af Bushs argumenter.
I en senere debat rejste Gore sig op midt i et indlæg fra Bush og gik hen og stillede sig ved siden af ham, til Bushs og publikums overraskelse.
En opførsel, der ifølge historikere kun bidrog til at forstærke mange vælgeres opfattelse af Gore som en politiker, der behandlede sine modstandere med arrogance eller ligefrem afsky. Gores debatoptræden er senere blevet bedømt som den, der har haft størst negativ indflydelse på valgresultatet.
2012: ?
I den igangværende valgkamp har kommentatorer fokuseret på, at begge kandidater på det seneste har forsøgt at »spille sikkert«. Formodningen fra mange er på den baggrund, at chancen for dristige udtalelser eller pludselige dumheder er mindre end normalt. Omvendt spekuleres der i, Obamas aktuelle lille føring i målingerne kan få Romney til at gå mere i offensiven.
Om det kommer til at holde stik, vil vise sig fra kl. 3.00 til 4.30 i nat dansk tid, når Obama og Romney duellerer i Denver.
fortsæt med at læse
