Hackergruppe vil lægge Sverige ned kl. 14.30

Angreb. Hackergruppen Anonymous har tidligere på ugen lagt blandt andet den svenske regerings hjemmeside ned.
Angreb. Hackergruppen Anonymous har tidligere på ugen lagt blandt andet den svenske regerings hjemmeside ned.
Lyt til artiklen

Klokken 14.30 i dag vil hackergruppen Anonymous lægge en lang række svenske hjemmesider ned.

Sådan lyder det i en video, som medlemmer af hackernetværket i går lagde ud på YouTube.

»Den her fredag kommer vi til at gøre det største nogensinde gennemført i Anonymous' historie«, siger oplæseren i videoen, der bærer hackernes fælles varemærke, en Guy Fawkes-maske fra filmen 'V for Vendetta'.

LÆS OGSÅ Fakta om hacktivisterne: Hvem er Anonymous?

Senere står der på skærmen, at hackergruppen vil indlede sit angreb klokken 14.30.

Hackergruppen har den seneste tid lavet flere angreb på svenske hjemmesider. Onsdag slog de til mod Rigsbanken, Rigsdagen og regeringens hjemmesider.

'Free Assange'

Angrebet kan forstås som en hævnaktion mod den igangværende tvist om Wikileaks-stifteren, Julian Assange, som Sverige kræver udleveret til i forbindelse med en sag om seksuelt overgreb på to kvinder.

Det siger it-ekspert i rigspolitiet, Anders Ahlqvist, til Dagens Nyheter. Blandt andet fordi der i videoen lyder et enkelt 'Free Assange' hen mod slutningen.

Anonymous er et løst funderet, internationalt netværk, der kæmper for ytringsfrihed og er imod censur på nettet.

LÆS OGSÅ Hackere angriber Pussy Riot-domstols hjemmeside

Marie Sæhl

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her