Der er kun ganske få meter imellem Sarah Cleveland og Erin Cole, da Politiken møder dem i Ohios hovedstad, Columbus, kort før et valgmøde med Barack Obama. Men når man har talt med dem begge to, står det klart, at de to kvinder bor på hver sin planet. »Abort er den største ondskab i vor tid«, siger Sarah Cleveland, hvis hoved kun lige stikker op over det makabre skilt med billedet af et blodigt foster. LÆS OGSÅRepublikaner: Graviditet ved voldtægt er Guds vilje »Som lesbisk, der ikke engang har ret til at adoptere mine egen børn, er det her valg personligt for mig«, siger Erin Cole, der er mødt frem otte timer før præsidenten for at stå forrest i køen til hans valgmøde på Ohio State University. Hvis man betragter valgkampen som en tovtrækning mellem forskellige menneskesyn, står de to kvinder i hver sin ende af rebet. Og det bliver helt afgørende for valget på tirsdag, hvilken vej de mange amerikanske kvinder i midten vælger at trække. Kampen om de kvindelige stemmer er en af de ting, valgkampen i 2012 vil blive husket for. Agiterer på fuld tid Sarah Cleveland er soldat i den kamp. Hun har sagt sit job op for at dedikere al sin tid til foredrag, demonstrationer og andre former for aktivisme i kampen mod abort. Også selv om det betyder, at hun lever på kanten af fattigdom sammen med sin mand og deres to børn. »Hvad kan være mere vigtigt end at tale om voksne, der slår børn ihjel? For mig handler det om menneskerettigheder. Obama er den største aborttilhænger, der nogensinde har været præsident. Det kan aldrig forsvares at slå børn ihjel«, siger hun. LÆS OGSÅRepublikaner: Kvinder skal ikke kunne abortere efter voldtægt Derfor har Sarah Cleveland, der selv er uddannet ultralydsspecialist, heller ikke meget tilovers for dem, der forsøger at gøre valget til et spørgsmål om fattigdom, ulighed eller bedre skoler. »Hvis vi legaliserer drab, hvad betyder det så, om nogle børn lidt længere nede ad gaden har ordentlige læsebøger eller ej«, spørger hun retorisk. Krig mod kvinder Når kvinder er blevet så central en del af valgkampen, skyldes det i høj grad aktivister som Sarah Cleveland. I løbet af de seneste år har de i en række delstater haft held til at presse kontroversielle love igennem, der har haft som mål at omgå den legendariske dom i højesteret fra 1973, der tillod abort i USA. Typisk er det love, der gør det vanskeligere at få adgang til abort, og som skærer i tilskuddet til organisationer, der tilbyder sundhedsydelser til kvinder, hvis organisationen samtidig bistår kvinder, der vælger at få en abort.
Enkelte delstater har ligefrem forsøgt at udstyre ufødte fostre med samme rettigheder som mennesker – hvilket i princippet kunne gøre det strafbart at afbryde et graviditet. Sideløbende har op imod 30 af dem vedtaget love om, at ægteskab per definition omfatter en mand og en kvinde. Mange af delstaterne har ligefrem skrevet det ind i deres forfatning, så nyvalgte lovgivere ikke kan vedtage det modsatte.
