Lørdag var en god dag for Angie og hendes tre børn.
Da de havde spist frokost i suppekøkkenet på Front Street, forærede en præst dem 50 dollar (ca. 300 kroner), så de kunne sove på et billigt motel og få et bad.
Dagen efter var de tilbage i det forladte hus uden el og varme, hvor de tilbringer de fleste nætter.
Lørdag fik suppekøkkenet også besøg af en anden familie med tre børn. Da den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan havde holdt et vælgermøde på det lokale universitet, lagde han vejen forbi på vej til lufthavnen.
Iført et hvidt forklæde begyndte han at vaske op, mens flokken af medrejsende journalister fotograferede og filmede. Børnene tørrede af.
Men Angie mødte han ikke. Hun og de omtrent 200 andre fattige, der spiser i St. Vincent de Paul-kirkens suppekøkken seks dage om ugen, havde for længst forladt stedet.
Faktisk var de frivillige færdige med at rydde op, da Paul Ryan ankom, men de havde ladet et par bradepander stå fremme, så politikeren og hans familie kunne give en hånd med.
Derfor hørte han ikke de historier, som suppekøkkenets stamgæster har at fortælle.
