I 20 år har litauerne Eduardas Platovas og Vladimir Simonko kæmpet for at nedbryde homofobi i Litauen og Østeuropa.
Men det er en næsten umulig opgave: Lige nu ser de homofobi udvikle sig flere steder.
»Homofobien er stor i Litauen, men den slår igennem med dobbelt kraft nu. Vi er geografisk tæt på Rusland, og vi taler sproget, så mange skeler til Ruslands homolov og ser den som en legalisering af deres had«, siger Vladimir Simonko, direktør i LGBT-organisationen, som er en forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Simonko og Platovas stiftede LGBT-foreningen i Litauen for 20 år siden. Nu ser de landet følge i de homofobiske spor, russerne demonstrerer hos Putionstyret i Moskva
»Hele det litauiske parlament synes den russiske homolov i Rusland er god, og halvdelen af parlamentet vil have en ligeså hård lov vedtaget i Litauen. Den anden halvdel vil ikke, fordi den russiske lov har medført hård og international kritik«, tilføjer Eduardas Platovas, som er projektleder i organisationen.
Også antipropagandalov i Litauen
I 2010 vedtog parlamentet i Litauen en lov, der forbyder ’propaganda for utraditionelle værdier’, som til forveksling ligner den russiske homolov. Loven i Litauen blev dog omskrevet efter store protester fra EU, som landet er medlem af. Men de to LGBT-stiftere mener kun, at omskrivningen er symbolsk.
»Loven er et værktøj, fordi den er så vagt formuleret. Den kan rettes mod hvadsomhelst«, siger de begge.
Der står ikke direkte noget om homoseksualitet i den litauiske lov, men der står, at det er forbudt at promovere utraditionelle familieværdier.
»De har bare brugt nye, smarte ord, men loven er stadig ligeså slem, som den var, før den blev omskrevet«, siger Eduardas Platovas.
Det er ikke forbudt at være homoseksuel i Litauen, og der findes endda love, der beskytter dem.
»Der nogle love, der beskytter vores rettigheder, men de er bare nogle formaliteter til at tilfredsstille politikerne i EU«, mener Vladimir Simonko.
Europaparlamentariker chokeret
Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) er chokeret over de homofobiske litauere. Især i lyset af Litauens EU-formandskab, som de overtog den 1. juli 2013 fra Irland:
»Jeg synes, at det der foregår i Litauen og i andre især østeuropæsike lande er dybt ubehageligt og ikke foreneligt med de værdier, som EU hylder og beskytter. Det her er stærkt beklageligt, især når Litauen har formandskab for rådet«, siger han.
Europaparlamentarikeren mener dog ikke, at EU kan ændre den nuværende mentalitet og homofobi i landet. Det må komme fra indefra de kampdygtigte organisationer og folk, der bakker op om de homoseksuelles rettigheder i landet.
»Der skal være et samlet pres på Litauen for at få dem til at ændre mentaliteten i landet. Men vi får ikke ændret den ved, at EU trækker direktiver ned over Litauen. Påvirkningen skal ske gennem interne organisationer som for eksempel LGBT, der kan lægge internt pres på dem«, siger han:
Eksperter: Homofobi er et dække over dårlig økonomi»Vi vil i Europaparlamentet støtte sådanne organisationer og folk, der repræsenterer de homoseksuelle. De er kampklar, og vi er klar til at dele vores opbakning med dem, så vi kan skabe et kollektivt pres«, siger Morten Messerschmidt, som tilføjer, at EU ikke kan gøre meget ved problemet lige nu.
»EU kan lige nu kun spille en begrænset rolle. Men vi vil selvfølgelig tage sagen op i Europaparlamentet, og vi håber på, at man vil tage sagen op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg«, siger han.
EU bør gøre mere
Vladimir Simonko og Eduaras Platovas var optimstiske ved LGBT-foreningens stiftelse tilbage i 1993 og troede på forandring efter murens fald og Litauens genvundne selvstændighed. Litauens optagelse i EU i 2004 gav dem håb for, at landet blev endnu mere frit for homoseksuelle. Men for fem år siden begyndte den positive udvikling at vende.
»I starten tog vi nok lidt for let på det. Vi troede ikke på, at det kunne gå tilbage for vores rettigheder, når nu vi var optaget i EU. Men ideerne om den homoseksuelle propaganda kom tilbage«, siger Vladimir Simonko.
Tidligere i år blev der lavet en stor undersøgelse af homofobi i alle verdens lande. I Litauen var homofobien så stor, at 95 procent af de adspurgte ikke mente, at folk af samme køn skulle have lov til at holde i hånd i offentligheden.
At leve med en homolov
Den litauiske forening, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, har selv mærket, hvordan loven påvirker deres arbejde. De holdt i juli en parade, som de må afholde hvert tredje år ifølge lovgivningen. Forud for paraden havde de lavet en reklame, som de gerne ville have vist på tv. Men det måtte de ikke i for myndighederne - i hvert fald ikke i normal sendetid.
For ikke at være på kant med loven, måtte reklamen blive vist efter kl. 23.00 med et stort banner i bunden, hvor der stod, at reklamen kun var for voksne.
De to litauiske LGBT'ere oplever derudover, at loven rækker langt ind i det litauiske samfund.
»Alle lærerne tænker over loven. Der er ingen ordentlig seksualundervisning og slet ingen, der siger noget positivt om homoseksualitet i skolerne«, siger Eduardas Platovas.
EU skal være klar i spyttet
Eduardas Platovas og Vladimir Simonko er i tæt kontakt med LGBT-organisationerne i deres nabolande og vil hjælpe dem, hvis de får det svært. De forestiller sig blandt andet, at russiske organisationer, der kæmper for homoseksuelles rettigheder kan få base i Litauen.
Indtil da synes de, at fremtiden ser dyster ud. De tror ikke længere på EU's hjælp.
»EU skal være mere klar i spyttet«, siger Vladimir Simonko.
»Der findes omfattende homofobi inden for unionen, og det må politikerne indse«, siger han.
Europaparlamentariker Morten Messerschmidt anerkender, at der findes homofobi inden for EU:
»Det er der ingen tvivl om, der er stærk katolske og konservative kredse iden for unionen, som er homofobiske. Det er noget, der hører med til Europa, og her gør vi, hvad vi kan for at bearbejde det«, siger han.
fortsæt med at læse
