Symbolikken er til at føle på: På Michael Harrisons kontor hænger et billede af en sort Jesus.
Og til højre for hans skrivebord står en plakat med en sort mand og teksten ’Hope’.
Det kan godt være, at mange sorte amerikanere er skuffede over præsident Obama – skuffede over, at han aldrig taler om de raceproblemer, der fortsat er en umiskendelig realitet i USA. Skuffede over, at han aldrig svarer igen, når han selv bliver udsat for angreb, der ville være utænkelige for en hvid præsident. Og skuffede over, at der ikke er sket større forandringer for de mest udsatte minoritetsgrupper i USA de seneste fire år.
En overvældende stolthed
Men Barack Obama er stadig en kilde til stolthed og håb hos langt de fleste farvede amerikanere, og det gælder også præsten fra Youngstowns største sorte kirke, Union Baptist Church.
»Jeg føler mest af alt en overvældende stolthed over, at Obama er den første sorte præsident for Amerikas Forenede Stater. Men jeg er selvfølgelig også frustreret over, at Kongressen slet ikke har villet arbejde sammen med ham. Jeg forstår ikke de folk, der er parate til at ofre en hel nation for deres egen politiske vinding«, siger han.
INTERAKTIV GRAFIK
Union Baptist Church ligger i byens nordlige udkant i et område, hvor mange huse står tomme som et minde om, hvor mange af byens indbyggere der har valgt at flytte væk – ikke mindst mange sorte, der i tusindvis er flyttet tilbage til Sydstaterne i håb om at finde arbejde der.
Huset lige bag ved kirken er kendt som et af de forladte huse, hvor der handles med narko, og under søndagens gudstjeneste hyrer kirken en bevæbnet vagt, der sørger for, at der ikke bliver brudt ind i bilerne på parkeringspladsen. Bilerne fortæller lidt om, at kirkens gæster hører hjemme i middelklassen.
»Det er en udbredt forestilling, at alle sorte er på bistandshjælp. Det er noget vrøvl: 95 procent af min menighed er i arbejde. Og de, der ikke har et job, drømmer om at få det«, siger Michael Harrison.
Stadig en racistisk nation
Han slås dagligt med de stereotyper, der fortsat præger debatten i USA.
»Obamas første fire år har vist, at vi stadig er en racistisk nation. Det fandtes i det skjulte før 2008, men siden er det virkelig kommet op til overfladen, selv om mange forsøger at tale udenom. Når jeg hører folk fortælle om, hvor meget de hader Obama, er det langt hen ad vejen racistisk betonet«.
Men Bill Clinton fik da også sine ture i medierne, da han var præsident?
»Det var meget anderledes. Tænk på den dag, da et medlem af Kongressen afbrød Obama midt under en tale og råbte »Du er en løgner!«. Det kunne aldrig være sket for Bill Clinton eller en anden hvid præsident. Det er trist for en nation, der ellers forsøger at sprede demokrati«.
Opfattede du Mitt Romneys bemærkning om, at 47 procent af amerikanerne ikke vil tage ansvar for deres eget liv, som racistisk?
»Absolut! Bemærkningen bygger på en klassisk fordom om, at sorte er dovne og helst ikke vil gøre dagens gode gerning, hvis de kan drive den af i stedet«, siger præsten.
»Det er en fordom, der rækker helt tilbage til slavetiden. Og når han siger, at de 47 procent aldrig vil stemme på ham, ligger der en undertone af, at vi kun stemmer på Obama, fordi han er sort. Mange hvide amerikanere har det stadig utrolig svært med at have en sort mand, der bestemmer over dem«, tilføjer han.
Men præsident Obama taler jo stort set aldrig om racisme?
»Nej, og det forstår jeg godt. Hvis han talte om racisme, ville det udstyre hans fjender med skyts til at sige, at han ikke er hele USA’s præsident, men kun repræsenterer en snæver gruppe. Han er nødt til at træde meget forsigtigt«.
FOTO FRA YOUNGSTOWN
Så kunne han jo tale om de emner, der særligt vedrører sorte – f.eks. fattigdommen eller overvægten af sorte i amerikanske fængsler?
»Jeg ville elske at høre ham tale mere om de emner. Men sagen er jo, at de langt hen ad vejen også hører hjemme i delstaterne, så det er noget, vi selv skal se på her i Ohio. Jeg forstår godt, han er forsigtig. Forhåbentlig vil han tale mere om det, når han ikke længere er præsident, for til den tid vil han med sikkerhed blive en meget populær figur. Se bare Bill Clinton i dag«.
Stemmer ikke på hans farve
Gudstjenesten i Union Baptist Church er en svedig omgang med en prædiken, der bevæger sig fra talesprog til hård rap og over i en rå, svingende blues. Michael Harrison har et håndklæde liggende ved sin prædikestol, og det bliver flittigt brugt.
Han blander sig ikke i, hvem menigheden stemmer på, men han sørger for at minde dem om, at de spiller en vigtig rolle.
»Herrens hænder hviler på Ohio!«, siger han, med henvisning til at staten meget nemt kan afgøre valgets udfald.
Denise Laughlin har taget et lille Obama-skilt med, som hun bruger som vifte under gudstjenesten.
»Jeg er bare en fan«, siger hun. »Han forstår, hvad almindelige mennesker har at slås med. Han har selv været fattig, og så er han et godt familiemenneske«.
Race er ikke afgørende, siger den 56-årige ernæringsrådgiver.
»Jeg er glad for, at han er vores første sorte præsident, men det er hans holdninger – ikke hans farve – jeg stemmer på«.
REPORTAGE
USA's fattigste by: I Youngstown tager man den varme, man kan fåDet ændrer ikke ved, at hun er glad for, at hendes forældre levede længe nok til at opleve den første sorte præsident. De var voksne dengang, sorte ikke måtte købe mælk i en hvids butik.
Ville du gerne høre ham tale mere om race?
»Nej, det afgørende for mig er, at han bringer landet videre. Vi må snart se at komme ud over alt det med racer. Se på Obama, han er jo selv blandet. Ingen af os bor i en glasklokke«, siger hun.
Mange sorte amerikanere synes, at Obama taler rigeligt om værdipolitiske emner – og at han ligger for langt til venstre i spørgsmål om abort og homoseksuelles ret til ægteskab.
»Jeg er uenig med ham om de ting. Som præst værdsætter jeg livets ukrænkelighed. Men jeg støtter også hans ret til at sige, hvad han mener som leder af den frie verden. Barack Obama er landets præsident, ikke dets ypperstepræst. Og han har netop bare givet udtryk for sit synspunkt – ikke pålagt staterne at åbne for homoseksuelle ægteskaber«, siger Harrison.
fortsæt med at læse
