Eftertidens billede af Barack Obamas håndtering af syrienkrisen kan have to motiver.
Det ene vil vise en præsident på slingrekurs, som improviserede sig frem.
Det andet en leder, der ikke bare skyder først og spørger bagefter, men som faktisk tænker sig om.
Ifølge USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk Universitets center for amerikanske studier vil det billede, som historien vil hænge op, afhænge af, hvordan det går med de internationale forhandlinger om at fratage det syriske regime sine kemiske våben.
LÆS OGSÅ Obama vil udskyde afstemning om angreb i Syrien
Bjerre-Poulsen hæfter sig imidlertid ved, at den amerikanske præsident under oprøret i Syrien har markeret, at det ikke er en konflikt, han bryder sig om at blive trukket ind i.
»Det har hele tiden været tydeligt, at præsidenten ikke havde lyst til et militært angreb. I næsten to år har han vægret sig ved at gribe ind i Syrien«, forklarer SDU-lektoren.
Alligevel har han været tvunget til at agere.
»Netop i bestræbelserne på ikke at gribe ind trak han en grænse ved kemiske våben. Paradoksalt nok bruger de så kemiske våben, og Obama trækkes ind«, siger Bjerre-Poulsen.
Modstand mod aktion
Obamas muligheder for at handle tynges imidlertid hurtigt ned af meningsmålinger, krigstræthed i befolkningen og af, at blandt andet det britiske parlament afviste at gå med til en militær aktion mod regimet i Syrien.
LÆS MERE
Jamen, Obama, du sagde...: Se hvordan Obama ændrede signaler fra bombning til diplomati»Da muligheden byder sig - hvis den da gør det; det kan man være skeptisk over for - så er det klart, at sådan en diplomatisk åbning skal forfølges. Obama er ikke interesseret i det militære angreb og er derfor imødekommende over for andre løsninger«.
Dén udvikling svækker efter den danske USA-kenders vurdering ikke den amerikanske præsidents position indadtil.
»Hans udlægning er, at det militære pres netop har gjort en diplomatisk løsning mulig. Russerne kunne selv have taget initiativ til det her på hvilket som helst tidspunkt. Når russerne nu foreslår, at Syrien afleverer de kemiske våben, er det kun fordi de militære trusler har været troværdige«, finder Niels Bjerre-Poulsen.
Kan blive styrket
Lykkes det ikke at få det internationale samfund og styret i Damaskus til at blive enige om en acceptabel løsning, der fjerner Bashar al-Assads kontrol over Syriens kemiske våben, står Obama tilbage med forbedrede muligheder for at få et mandat, vurderer den danske lektor.
Det vil nemlig give den amerikanske præsident et bedre udgangspunkt for at fortsætte ad den sti, der fører til et militært angreb mod styret i Damaskus.
»Formålet er ikke at slå Assad over fingrene, men at forhindre, at kemiske våben anvendes igen. Kan vi få det ud af det hele, at vi får de våben tilintetgjort, er det langt at foretrække«, siger Niels Bjerre-Poulsen om det valg, Obama vil stå over for.
»Men det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Det er svært at beregne, hvor kraftigt et angreb skal være for at afskrække Assad og ikke samtidig trække USA ind i den syriske borgerkrig«, fortsætter han.
Peger på den menneskelige pligt til handling
Obama har også inddraget det moralske aspekt i sine handlemuligheder og peget på de skræmmende optagelser og fotos af ofre for kemiske angreb i Ghouta uden for Damaskus i sidste måned.
LÆS MERE
USA's kongres er stadig under pres i Syrien-opgør»Obama prøvede i sin tale at argumentere på to måder. En dominoteori om, at hvis Assad får lov at gøre det her, underminerer det beslutningen fra verdenssamfundet om, at det her vil man ikke acceptere. Og en moralsk: 'Vi er et exceptionelt land. Hvis ikke vi skulle gå forrest, hvem skulle så? Kan vi være så kyniske, at vi kun tænker i snævre amerikanske interesser, når vi ser de her billeder?«
Erfaringen fra Cuba-krisens medieverden
Eksperten fra SDU's center for amerikanske studier hæfter sig ved, at den amerikanske regerings signaler i Syrien-krisen i dag er underlagt langt tættere offentligt søgelys end under for eksempel Cuba-krisen i 1962, hvor det var USA og Sovjetunionen, der var på kollisionskurs.
Da den var drevet over, efterlod den ifølge Bjerre-Poulsen et billede af en rationel beslutningsproces, der havde hindret et alvorligt militært sammenstød mellem de to supermagter.
»I dag ved vi så meget mere om, hvilke studehandler der blev indgået. At det var rodet og tog længere tid og kunne være gået frygteligt galt«, forklarer han.
Eftermælet tegnes lige nu
Nutidens intensive pressedækning af den amerikanske gøren og laden under Syrien-krisen fandtes ikke, da det var Cuba, der var i centrum for en international strid.
Så når Obama i dag kan opfattes som en leder, der har sendt forskellige signaler, hænger det sammen med det meget kraftigere fokus, der nu om stunder hviler på beslutningstagerne, konkluderer lektoren.
»Der er en helt anden mediedækning og en helt anden løbende fortolkning af, hvad der foregår«, påpeger han.
Det skarpe lys, nutidens præsident må arbejde i, vil være med til at afgøre, hvilket billede Obamas håndtering af Syrien-krisen vil efterlade. Om det bliver en præsident i zigzagkurs eller en præsident, der stod fast på en troværdig militær trussel, billedet kommer til at vise vil de kommende uger komme til at vise.
fortsæt med at læse
