»Hvad synes du om den nye lov? Det måske et lidt nemt spørgsmål«, siger jeg til russiske Vladimir Ipatov, da jeg møder ham første gang.
Jeg spørger henkastet og med en selvfølgelighed for at starte interviewet med den 30-årige aktivist, der er uddannet arkitekt og bor i Skt. Petersborg. Han er aktiv i en russisk afdeling af LGBT, som er en forening, der kæmper for rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner og findes i stort set alle lande i verden.
Men det er ikke et nemt spørgsmål.
Det er første gang, han snakker åbent om sin homoseksualitet. Han holder en pause, drikker et glas vand i en slurk og smiler forsigtigt, mens han kører sine blege fingre igennem det mørkebrune hår.
»Jeg er nervøs, fordi det bliver publiceret, og alle kan læse det. Men det er okay. Det er det her, jeg har besluttet mig for at gøre«, siger han.
Overvejer at flygte fra Rusland
Vladimirs ryg er rank, når han sidder i interviewstolen. Han er bleg og har let udstående og lyseblå øjne. På hans skjortelomme har han et badge med et billede af den russiske præsident Vladimir Putin i et tykt lag makeup. Billedet af den sminkede Putin er blevet et symbol på kampen mod den russiske lov, der forbyder homoseksuelle at vise deres seksualitet i offenltigheden.
»Det gør mig ked af det, at jeg bor i et land, hvor det ikke er okay at være homoseksuel. Det er vigtigt for mennesker at føle sig accepteret. Og det føler jeg mig ikke«, siger han.
Det er første gang, han er i København. Han blinker hurtigt med øjnene og smiler nervøst til mig.
Jeg bevæger samtalen nænsomt ind på overgreb på homoseksuelle og aktivister. Det er ubehageligt at tale om, for stort set alle homoseksuelle i Rusland bliver overfaldet på et tidspunkt, siger Amnesty.
Her en selvfølgeligheden, jeg før efterlyste i Vladimir Ipatovs stemme.
»Ja da, selvfølgelig er jeg blevet overfaldet«, siger han.
Han kaster det hen, for det er ikke det, han er fløjet til Danmark for at fortælle mig. Jeg skal høre om hans arbejde som aktivist, så han skifter toneleje og taler med en anderledes officiel stemme. Overfaldet og hans egen historie må vente til senere i interviewet.
Danske protester hjælper
Vladimir Ipatov er medstifter af den russiske LGBT-filmfestival, 'Side by side', som tidligere i år blev idømt en bøde på grund af nye love mod dem. Der findes både den omdiskuterede homolov, som kan retsforfølge individuelle statsborgere og blev vedtaget i juni og en lov, der stiller store krav til organisationer, der arbejder for homoseksuelles rettigheder.
Homoloven har medført hård kritik verden over og udløst internationale protester. I Danmark har udenrigsminister Villy Søvndal og IOC-repræsentant kronprins Frederik kritiseret loven voldsomt. Det har startet en debat, om Danmark skal boykotte det vinter-OL, som afholdes i den russiske by Sochi i februar 2014.
Regeringen og kronprinsen taler dunder mod omstridt russisk homolovDe føler sig magtelsløse i LGBT-miljøet i Rusland. De er bange for at protestere og demonstrere mod loven, og derfor hjælper de internationale protester, siger Vladimir Ipatov.
Han er bange for, at omverdenen vil boykotte det kommende vinter-OL i Sochi.
Jelved: IOC bør genoverveje Rusland som værtsland»Vi skal bruge OL til at rejse spørgsmålet om homoseksualitet. Det bliver kun værre for os, hvis I boykotter det. Det er den eneste mulighed vi har for at få indflydelse på de russiske politikere.«, siger han.
Folk demonstrerer for mig
Vladimir Ipatov deltog i demonstrationen mod den russiske homolov i København i tirsdags, som også er årsagen til, at han er inviteret til Danmark. Der mødte over 10.000 mennesker op til demonstrationen.
Han var rørt og overvældet af de mange fremmødte.
»Jeg har aldrig set så mange mennesker i mit liv demonstrere for homoseksuelles rettigheder. Og da slet ikke på en hverdag, efter de har fået fri fra arbejde«
Han var tydeligt begejstret og skyndte sig at dele foldere ud til dem, der stod omkring os. Han sagde tak, fordi jeg ville tale med ham og gav mig et kæmpe kys på kinden, inden han sprang op ad trapperne til Christiansborg for at gå forrest i paraden.
»Kysse? På gaden? Nej!«
Vladimir Ipatov indså i begyndelsen af puberteten, at han var homoseksuel, men han husker at have været interesseret i drenge helt tilbage til dengang, han gik i børnehave. Han var et lukket barn og blev mobbet i folkeskolen. De kaldte ham 'bøsserøv', selvom han ikke fortalte nogen om sin seksualitet. I dag ved han stadig ikke, hvordan de kunne gætte, at han var homoseksuel.
Vladimir Ipatov havde sin første kæreste, da han var 21 år. Det var første gang, han var forelsket, fortæller han og smiler hemmelighedsfuldt til mig.
De kunne gå ud sammen nogle gange, men kun i midten af større byer, og de kunne aldrig holde i hånden.
»Nogle steder turde jeg godt holde ved ham i overarmen, men aldrig i hånden«, siger han.
Hvad med at kysse hinanden?
»Kysse? På gaden?! Nej!«
Tør du forelske dig igen, nu hvor den nye lov er trådt i kraft?
»Ja. Jeg glæder mig til det sker«.
Er du bange for det?
»Nej. Jeg skal nok få det til at fungere«.
Ingen må vide det
Vladimir Ipatov er blevet mere åben omkring sin homoseksualitet i løbet af de sidste to år, efter han er blevet aktiv i LGBT-bevægelsen, og han har aldrig haft kriser over sin seksualitet. Kollegaerne ved, at han er homoseksuel.
Men i familien er det kun hans mor, der kender hemmeligheden.
»Det er okay at være homoseksuel i Rusland, hvis du ikke fortæller nogen om det eller viser det«, siger han.
Var fuld da han sprang ud
Vladimir kan ikke huske meget fra den aften, hvor han sprang ud over for sin mor. Han havde drukket så meget alkohol for at dulme nerverne, at han dagen efter dårligt kunne huske, hvad han havde sagt.
»Jeg var meget, meget fuld«, siger han og griner.
Søvndal om russisk homolov: For vidtgående med OL-boykotMoren sagde, at hun allerede havde gættet, at han var homoseksuel, og så talte de aldrig om det igen. Ikke før Vladimir begyndte at være aktiv for to år siden.
Angrebet af nationalister
Vladimir Ipatov blev for to år engageret i LGBT-festivalen ’Side by side’. Med dem har han deltaget i flere demonstrationer.
Sidste år blev de angrebet af nynazister i Skt. Petersborgs bymidte, med det samme de foldede de karakteristiske regnbuebannere ud.
»De slog mig lige her«, siger han og peger på sit venstre kindben.
Blødte du?
»Ja, ja, selvfølgelig«, siger han, som var volden det mest naturlige, og fortsætter:
»De forsvandt efter nogen tid, fordi vi var på et offentligt sted. De ville bare gøre os bange«.
Lykkedes det?
»Ja«.
Risikabelt at være aktivist
I tiden efter overfaldet turde Vladimir ikke at gå på gaden. I over et halvt år smøg han sig langs husmurene og lavede kun organisatorisk arbejde for foreningen, der arbejder for homoseksuelles rettigheder.
Aktivisterne er ikke mange, og deres arbejde er præget af frygt.
»Vi bliver konstant modarbejdet og risikerer at blive overfaldet og forfulgt. Alle vores demonstrationer bliver ødelagt af nationalister. Det sker hver gang«, siger han.
»We riiisk, we riiisk (vi risikerer, vi risikerer, red.)«, siger han med lange eksplicitte i’er, som er karakteristisk for den russiske accent i hans engelsk, mens han laver fagter med sine hænder, så jeg kan forstå, hvad han har på spil.
Det har du det okay med – at I risikerer jeres sikkerhed?
»Ja. Sådan er det«.
Vladimir Ipatov og de andre demonstranter, der blev angrebet, fik ingen hjælp af politiet. De tog selv på politistationen og anmeldte overfaldet, men gerningsmændene blev aldrig straffet.
Tvivler du nogensinde på dine protester?
»Selvfølgelig. Det gør alle aktivister i Rusland«.
Bliver det bedre?
»En dag, er jeg sikker på, det gør. Men ikke i den nærmeste fremtid. Kommunistpartiet taler lige nu om at kriminalisere homoseksualitet. Jeg tror ikke, vi har set det værste endnu«.
Ønsker du nogensinde, at du ikke er homoseksuel?
»Nej. Det er essentielt for mig. Det er den, jeg er. Men jeg kender mange, der gør og prøver at lade være med at være homoseksuelle«, siger han.
fortsæt med at læse
