Ord kan nemt blive små, når man står på det sted, hvor Martin Luther King Jr. for 50 år siden holdt verdens bedste tale og satte USA på kurs mod ligebehandling af sorte og hvide.
Så da Barack Obama i går eftermiddag trådte op på talerstolen med statuen af Abraham Lincoln i ryggen og tusinder af amerikanere foran sig, rakte han først tilbage til de ord fra den amerikanske uafhængighedserklæring, som den amerikanske selvforståelse bygger på:
»Vi anser disse sandheder for indlysende, at alle mænd er skabt lige«.
LÆS OGSÅ 50 år siden: Derfor blev Kings tale blandt de vigtigste i USA's historie
Han mindedes de tusinder af mennesker, der i 1963 marcherede til Washington med krav om, at de ord også kom til at gælde for sorte amerikanere.
»De kom i tusindvis fra alle hjørner af landet – mænd og kvinder, unge og gamle, sorte, der søgte frihed, og hvide der ikke længere kunne acceptere frihed for dem selv, så længe den ikke omfattede alle«, sagde Obama.
Forsker: Malcolm X kunne aldrig have holdt 'I Have a Dream'»Fordi de marcherede, er Amerika i dag et mere retfærdigt sted – både for dig og for mig«, sagde Barack Obama.
Blandt de mange, der var mødt op for at høre ham tale, var Melinda Fallen, der som niårig pige dansede rundt i bassinet foran Lincoln-monumentet og lyttede til Martin Luther Kings tale for 50 år siden.
»Som i 1963«
»På mange måder er vi tilbage i 1963«, sagde hun, mens hun stod i den enorme kø for at komme igennem sikkerhedskontrollen.
For 59-årige Melinda Fallen er racediskrimination nemlig stadig en trist del af virkeligheden. Som besøgsven for fængslede unge oplever hun ofte, hvordan unge sorte amerikanere straffes langt hårdere end hvide for den samme kriminalitet.
BILLEDER
»De unge hvide appellerer ofte til dommeren om, at de har en lysende fremtid foran sig, og de fortæller, hvem deres forældre er. Den slags argumenter kan de sorte sjældent diske op med«, siger hun.
Selv oplevede hun som barn det raceadskilte USA i North Carolina, hvor hun voksede op: Hvide børn havde deres eget springvand, de kunne bade i, og sorte måtte gå ind i biografen ad en bagindgang.
»Jeg noterede det, men jeg forstod ikke, hvor forkert det var. Sådan var det bare«, siger hun.
I dag har hun medbragt et skilt med et billede af den unge and Trayvon Martin, der blev skudt og dræbt af den selvbestaltede vagtmand George Zimmerman i Florida sidste år.
Retssagen, der endte med at sætte Zimmerman fri, fordi han angiveligt handlede i selvforsvar, er for mange amerikanere blot det seneste bevis på, at der stadig ikke er lige rettigheder for sorte og hvide.
»Det er, som der findes to parallelle retssystemer i det her land. Vi er nødt til at kæmpe og gøre noget ved det«, siger Melinda Fallen.
Efter næsten to timer i kø slipper hun igennem sikkerhedskontrollen. Da hun står på den anden side, får hun alle til at grine, da hun råber de berømte sidste ord fra Martin Luther Kings tale:
»Free at last! Free at last! Thank God All Mighty, I am free at last!«.
En taler fra 1963
På talerstolen blev Martin Luther King også flittigt citeret – som da den sidste overlevende taler fra marchen i 1963, John Lewis fra Georgia, sagde:
»Det kan godt være, vi er kommet hertil med forskellige skibe, men nu er vi alle i samme båd«.
LÆS OGSÅ Titusinder mindes Martin Luther Kings store drøm
John Lewis oplevede selv at blive tæsket af politiet og at blive sendt i fængsel under 1960’ernes borgerretsopgør. I dag er han medlem af Kongressen.
Han opremsede alle de kampe, der stadig skal kæmpes, men gav også klar besked til dem, der siger, at intet er forandret: »Til dem siger jeg: Kom og gå i mine sko!«.
I 1963 overværede præsident John F. Kennedy talerne fra Det Hvide Hus. I går var der tre præsidenter ved Lincoln-monumentet. Jimmy Carter kaldte Luther King den største amerikaner, der har levet, og Bill Clinton kaldte 28. August 1963 for en af de vigtigste dage i USA’s historie.
DOKUMENTATIONSe Kings 'I Have a Dream' (eksternt link)
»Sikke en gæld vi har til de folk, der marcherede den dag«, sagde han.
Titlen på marchen i 1963 var ’Marchen til Washington for job og retfærdighed’, og præsident Barack Obama benyttede da også sin tale til at trække en direkte linje fra Martin Luther Kings kamp til sin egen stræben efter bedre forhold for den amerikanske middelklasse:
»Ideen med den amerikanske drøm var aldrig blot at åbne en sprække på klem for de få, men at sikre en vej ind i middelklassen for alle, både den sorte kustode og den hvide stålarbejder. Det er vores store ufærdige opgave«.
fortsæt med at læse
