Da hun har stået i kø i halvanden time, begynder Melinda Fall at synge:
»We shall overcome, we shall overcome!«
Nogle griner, for varmen er trykkende for de titusinder af mennesker, der står tæt sammen og venter på at blive lukket ind til markeringen af 50-året for Marchen til Washington. Men endnu flere synger med, for de fleste i køen er enige om, at der stadig er masser at kæmpe for.
»På mange måder er vi tilbage i 1963«, siger Melinda Fallen.
Hørte Martin Luther Kings berømte tale
Hun var blot ni år den dag i 1963, da hun første gang besøgte Washington, D.C. og sammen med sine forældre hørte Martin Luther King Jr. kræve lige rettigheder for sorte og hvide i Amerika.
I dag, præcis 50 år senere er hun tilbage.
»Gør plads til os gengangere!« griner hun.
BILLEDGALLERI FRA DENGANG
Nøjagtig som i 1963 ser det ud som om, myndighederne har undervurderet interessen for at marchere for borgerrettigheder i USA. Kun en enkelt indgang med ni metalscannere er sat op, og derfor venter tusindvis af mennesker på at blive lukket ind i det afspærrede område op imod Lincoln-Monumentet, hvor Martin Luther King talte i 1963, og hvor tre amerikanske præsidenter skal tale i dag – heriblandt USA's første sorte præsident, Barack Obama.
Flere tilhørere besvimer
Tilhørerne er en farverig blanding af sorte, hvide og brune amerikanere i alle aldre. Flere af de ældste deltagere er besvimet i køen, men hver gang har menneskemassen åbnet isg og båret dem frem, så de også kan komme til at opleve jubilæet.
For 59-årige Melinda Fallen er racediskrimination stadig en trist del af virkeligheden. Som besøgsven for fængslede unge oplever hun ofte, hvordan unge sorte amerikanere straffes langt hårdere end hvide for den samme kriminalitet.
»De unge hvide appellerer ofte til dommeren om, at de har en lysende fremtid foran sig, og de fortæller, hvem deres forældre er. Den slags argumenter kan de sorte sjældent diske op med«, siger hun.
50 år siden: Derfor blev Kings tale blandt de vigtigste i USA's historieSelv oplevede hun som barn det raceadskilte USA i North Carolina, hvor hun voksede op: Hvide børn havde deres egen springvand, de kunne bade i, og sorte måtte gå ind i biografen ad en bagindgang.
»Jeg noterede det, men jeg forstod ikke, hvor forkert det var. Sådan var det bare«, siger hun.
Trayvon Martin var med på skilt
I dag har hun medbragt et skilt med et billede af den unge mand Trayvon Martin, der blev skudt og dræbt af den selvbestaltede vagtmand George Zimmerman i Florida sidste år.
Retssagen, der endte med at sætte Zimmerman fri, fordi han angiveligt handlede i selvforsvar, er for mange amerikanere blot det seneste bevis på, at der stadig ikke er lige rettigheder for sorte og hvide i USA.
»Det er, som der findes to parallelle retssystemer i det her land. Vi er nødt til at kæmpe og gøre noget ved det«, siger Melinda Fallen.
Efter næsten to timer i kø slipper hun igennem sikkerhedskontrollen. Da hun står på den anden side får hun alle til at grine, da hun råber de berømte sidste ord fra Martin Luther Kings tale:
»Free at last! Free at last! Thank God All Mighty, I am free at last!«
fortsæt med at læse
