Politiken.dk i Kairo: Sikkerhedsstyrker bygger betonmur om amerikansk ambassade

Lyt til artiklen

Selv om Egyptens hovedstad Kairo først er ved at vågne, er der allerede sammenstød mellem oprevede demonstranter og sikkerhedsstyrker nær den amerikanske ambassade og Tharirpladsen.

Poltiken.dks udsendte, Claus Blok Thomsen, fortæller, at omkring tusind personer er med til at kaste sten mod sikkerhedsstyrkerne, der til gengæld svarer igen med tåregas.

»Gassen bølger gennem gader, og folk står med masker på for at beskytte sig mod den«, siger han.

Optøjerne skal dog formentlig blot ses som stilhed før stormen.

Egyptens ledende organisation, 'Det Muslimske Broderskab', har i dag opfordret til demonstrationer foran Kairos største moskeer umiddelbart efter fredagsbønnen, og det anslås, at mellem en halv og en hel million vil deltage.

Fatwa mod filmproducent
Optøjerne er en fortsættelse af de protester mod den stærkt islamkristiske film 'Innocence of Muslims', der i går udviklede sig voldsomt i Kairo.

Politiken.dk i Kairo: Det løber helt ud af kontrol nu

På den centrale Tharir-plads har en gruppe demonstranter samlet sig.

De har bannere med sig, hvor der står, at der er udstedt en fatwa mod procenten af filmen, den amerikanske kristne kopter Nakoula Basseley Nakoula, og at det er alle muslimers pligt at forsøge at dræbe ham.

Flere tegn på en voldsom udvikling
Ifølge Claus Blok Thomsen er der flere tegn på, at sikkerhedsstyrkerne forventer, at situationen vil udvikle sig dramatisk senere:

Fornærmelser i Islam-kritisk film er klistret på i redigeringen

»I forhold til i går har politiet fået assistance af specialtropperne. De er maskerede og går målrettet efter demonstranterne«, siger han.

»Samtidig er politiet i gang med at forstærke sine positioner. Lastbiler kommer kørende med kæmpestore betonklodser, som bliver brugt til at bygge murer på op til tre-fire meter i gaderne, der fører ned til den amerikanske ambassade. Der står også ambulancer linet op - klar til udrykning«.

Hårdhændet politi
Sikkerhedsstyrkerne har fra morgenstunden været særdeles kontante over for de personer, der har deltaget i optøjerne, fortæller Claus Blok Thomsen:

»De farer meget hårdt frem. Jeg har netop set med mine egne øjne, hvordan otte til 10 politifolk omringede en enkelt demonstrant, slog ham med knipler og trak ham gennem gaderne og ind bag murerne, der omkranser den amerikanske ambassade«

Fire anholdt for angreb på USA's konsulat i Libyen

Ifølge politiken.dks udsendte kan sikkerhedsstyrkernes opførsel være med til at få tingene til at eskalere:

»Folk, jeg har talt med på Tharirpladsen, fortæller, at de både er der for at demonstrere mod filmen og med politiets hårdhændede fremfærd«, siger han.

Kun uro i centrum
Optøjer er begrænset til centrum. Trods spændingerne i det centrale Kairo er det endnu ikke noget, der påvirker resten af storbyen.

Det oplyser Danmarks ambassadør i Egypten, Pernille Dahler Kardel.

USA frygter at stå på tærsklen til en dansk Muhammedkrise

»I går var det kun på trafikken, at man kunne mærke, at der skete noget inde centralt i Kairo, og i dag har jeg eksempelvis kunnet lufte min hund og løbe en morgentur, ganske som jeg plejer«, siger hun til poltiken.dk.

»Men det interessante bliver, hvordan det udvikler sig efter fredagsbønnen. Først da er det muligt at vurdere, hvor alvorligt det hele er«.

Da det er fredag og dermed helligdag i Egypten, holder den danske ambassade lukket.

Afventer udviklingen

Ifølge Claus Blok Thomsen har der de seneste dage svirret rygter om, at der i løbet af fredagen kunne forekomme demonstrationer foran Danmarks repræsentation.

LÆS OGSÅ Hadet filmproducent får politibeskyttelse

Pernille Dahler Kardel bekræfter, at hun også har hørt rygterne, men da hun ikke har kunnet få dem bekræftet, forholder hun og resten af ambassadepersonalet sig foreløbig roligt.

»Vi er oppe på mærkerne og holder øje med udviklingen, men indtil videre er der ikke noget usædvanligt«, siger hun.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her