Det hollandske valg kan vælte euroen

Hvad skal vi leve af, når vi holder op med at arbejde? Det spørgsmål fylder meget ved middagsbordet hjemme hos Derk og Beatrix i byen Haarlem vest for Amsterdam. Sammen med et par millioner andre hollændere i aldersgruppen 55 til 65 år prøver de at finde ud af, hvad de får i pension - og netop det spørgsmål har vist sig som et af de mest dominerende op til landets parlamentsvalg i dag. Større euroskepsis Valget blev udløst af EU's sparekrav, som bragte den borgerlige regering til fald, og under valgkampen er de ledende politikere rykket stadig tættere på euroskeptikerne, der har fået voksende opbakning blandt vælgerne. Det kan få stor betydning for euroens fremtid og planerne om en mere vidtgående politisk og økonomisk union. Men for mange hollandske vælgere handler valget om noget mere jordnært: Hvor meget vil politikerne pille ved deres pension?
Føler sig snydt »Vi må nok hellere i gang med at spare noget mere op, for jeg er ikke så sikker på, hvad vi ender med at have ret til som pensionister«, siger Derk de Vries. Den 58-årige salgschef i et chokoladefirma kan egentlig godt forstå, at han skal arbejde noget længere - men han er ikke sikker på, om han stadig vil have ret til den samme pension senere. LÆS OGSÅEuroskepsis sælger billetter ved valg i Holland »Hvis ikke jeg ender med at have ret til den pension på 70 procent af min nuværende indtægt, som jeg altid er blevet lovet, så vil jeg føle mig snydt«, siger han. Hustruen Beatrix Middelburg er mest forvirret over, hvad der sker med mulighederne for førtidspension: »Jeg er glad for mit arbejde. Men hvis jeg en dag af en eller anden grund gerne vil holde op før tid, så står jeg vistnok til at tabe en masse penge. Det virker lusket og uklart, hvad der sker«, siger Beatrix, der er administrator på en teknisk skole. Mens Derk vil stemme på det social-liberale midterparti D66, så satser Beatrix på socialdemokraterne.
Velfærdsdebatten splitter Ægteparrets bekymring er typisk for millioner af hollændere, og det samme er deres politiske uenighed. Det kan få stor indflydelse på det parlamentsvalg, der bliver afgjort i dag. Velfærdsdebatten om pensionsalder, socialhjælp og sundhedsydelser splitter Hollands 12,5 millioner vælgere. En hel del driver over på venstrefløjen, væk fra tidligere regeringsleder Mark Ruttes liberale parti, VVD. Debatten har endda skabt et helt nyt lille parti for seniorborgere ved navn 50plus, som står til at få et par pladser i parlamentet. Velfærdskrig i valgkampen For få dage siden førte Mark Rutte, der vil spare omkring 180 milliarder kroner på det offentlige budget over de næste fire år, i meningsmålingerne. Men nu er han blevet indhentet af socialdemokraterne i PvdA, mens socialistpartiet SP trods tilbagegang stadig ligger på en tredjeplads. Hvis de meningsmålinger bliver til virkelighed, når stemmerne er talt op i aften, så rykker Hollands velfærdskrig direkte ind i nogle meget vanskelige koalitionsforhandlinger. Eftersom hverken højre- eller venstrefløjen ser ud til at kunne danne en levedygtig regering alene, forudser de hollandske medier en samlingsregering hen over midten.
Afviser bredt samarbejde Men valgkampens slutspurt har ikke just været præget af samling. Tværtimod har både Rutte og den socialdemokratiske leder, Diederik Samsom, gentagne gange afvist tanken om et regeringssamarbejde på tværs af midten. LÆS OGSÅGert Wilders parti fører valg i Holland Et af de centrale stridsspørgsmål er pensionsalderen, som Mark Ruttes VVD vil have op på 67 år allerede i 2018. Socialdemokraterne vil vente til 2025, mens socialisterne i SP slet ikke er parat til at diskutere det endnu. Nummer 4 i meningsmålingerne, det højrenationalistiske Frihedsparti PVV under ledelse af Geert Wilders, vil heller ikke høre tale om at ændre pensionsalderen.
Tilbagetrækningsreform Før valget blev der lavet en aftale mellem partier, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger - i stil med den danske tilbagetrækningsreform - som betyder, at pensionsalderen gradvis hæves til 66 år i 2020 og 67 år i 2025. Det er den reform, det liberale VVD nu vil fremrykke voldsomt, og det har gjort pensionisternes organisationer meget nervøse for fremtiden. Pensionister kommer i klemme »Pludselig er det ikke forudset, hvad der skal ske med de mange mennesker på førtidspension, som risikerer at stå helt uden indtægt i en periode«, siger Frank van der Aa, talsmand for Hollands største pensionistorganisation, Anbo. Anbo vurderer, at hver femte af landets kommende pensionister kan blive nødt til at låne penge for at komme igennem overgangsperioden. Det svarer til, at op mod 400.000 hollandske vælgere kan få økonomiske vanskeligheder på grund af den liberale pensionsreform. Og det kan blive et problem for Mark Rutte, når de mennesker skal stemme i dag. »Hundredtusindvis af mennesker vil blive ramt så tidligt som næste år, hvor de allerede kan miste en måned af deres pensionsrettigheder«, siger socialisternes leder, Emile Roemer: »Og hvis det tvinger dem til at arbejde længere, så bliver det bare endnu sværere for alle de arbejdsløse under 65 at finde et job«, siger han.