Når det ukrainske militær standser sin fremrykning mod Slavjansk, er der sikkert gode grunde til det. Frygten for en russisk militær reaktion er ikke en af dem.
Det vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen, som tidligere har fungeret som dansk forsvarsattaché i Ukraine.
Han ser dagens træfning mellem ukrainske styrker og prorussiske militante ud for Slavjansk som et udtryk for, at regeringen nu vil gøre mere for at få styr på situationen i det uroplagede øst.
Er det en eskalering?
»Det må man sige. Det ser ud til, at man har sat væsentligt mere ind for at få Slavjansk under kontrol«, siger Claus Mathiesen.
Uvist af hvilken grund er fremfærden standset og de ukrainske enheder har forladt nogle stillinger, de indtog tidligere på dagen.
LÆS MERE
Ukrainske styrker trækker sig fra erobrede stillingerSker det af frygt for russerne eller af frygt for de følger, kampe i Slavjansk kan få?
»Jeg tror ikke, at det sker på grund af frygt for Rusland. Når man har sat sådan noget i værk, er det dummeste næsten at gøre det halvt. De overvejelser har man gjort, inden man satte det her i værk. En mulig forklaring kan være, at man er stødt på et eller andet, man ikke havde forudset«.
Fremrykning kan være standset af uventede hindringer
Claus Mathiesen peger på, at de ukrainske myndigheder kan have opfordret civile til at holde sig fra blandt andet det besatte rådhus, men erfaret, at det ikke er sket. Det kan have ført til, at fremrykningen blev indstillet for at undgå civile ofre.
»Det kan også være, at man nu er i gang med en forhandling om frivilligt at rømme rådhuset«, tilføjer militæreksperten.
Rusland indleder militærøvelser efter ukrainsk stormløb på prorussereHan venter, at et indgreb mod de prorussiske militante kan blive blodigt.
»Mit indtryk er, at de, der holder bygningen besat, ikke umiddelbart har til sinds at give op. Så er man indstillet på at rydde stedet, må man være indstillet på at gå hårdt til værks«, konstaterer Claus Mathiesen.
»I den anden ende af det spil ligger en mere og mere tydelig russisk trussel om at intervenere. Ordlyden eller retorikken er strammet en tand«, tilføjer lektoren.
LÆS ARTIKEL
Putin: Ukraines handlinger vil få følgerHan hæfter sig ved, at udenrigsminister Lavrov har talt om, at det kan blive nødvendigt at gøre som i Sydossetien, et område af Georgien, Rusland holder besat.
»Det er et klart varsel om militær intervention. Det er en meget, meget, meget højspændt situation«, konstaterer Mathiesen.
Maler Putin og Lavrov sig op i et hjørne?
Præsident Putins og udenrigsminister Lavrovs ordvalg og verbale udfald mod Vesten og situationen i Ukraine kan føre til, at de ikke længere har mulighed for at bakke ud af den militære konflikt, de taler sig ind i.
De risikerer at blive fanget af deres egen hårde retorik, når de kræver, at der ikke sker russisksindede i Ukraine noget.
»Så vil russerne føle sig nødsaget til - som de vil kalde det - at gribe til militære midler«, siger Forsvarsakademiets ekspert.
»Det er virkeligt dystert for det langsigtede perspektiv i forhold til øst og vest - også selv om interventionen ikke kommer til at foregå så voldsomt. Man kan godt sige, at de i virkeligheden reelt har bragt sig i en situation, hvor man ikke kan undgå intervention, selv om det ikke var den oprindelige plan«.
fortsæt med at læse
