Et hastigt voksende antal syrere har efter 4,5 års konflikt indset, at Syrien ikke i nogen overskuelig fremtid bliver et land, de kan vende tilbage til. Indtil nu har de opholdt sig i nabolandene Tyrkiet, Jordan og Libanon, men alle steder svinder ideen om, at de kan yde andet end beskeden sikkerhed og måske end ikke det.
»Folk føler sig ikke sikre i Tyrkiet. Reglerne og situationen kan ændres når som helst og de vover ikke at bygge en fremtid her«, siger Annika Folkeson, vicedirektør i organisationen The Day After Syria, der arbejder fra Tyrkiet.
Der har myndighederne lukket grænsen til Syrien, og barsler med planer om at skabe en såkaldt sikker zone i Syrien, som flygtninge kan sendes tilbage til.
»I Europa kan de være trygge og få mere støtte fra regeringer. Tyrkiet er dyrt og det er ikke nemt at få job«, siger Annika Folkeson.
To millioner flygtninge i Tyrkiet
Tyrkiet har med omkring to millioner flygtninge, den største andel af syrerne. Jordan har knap en million og derfra melder generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, om stadigt flere grunde for flygtningene til at søge væk.
»Der er ingen tvivl om, at situationen i nærområdet er mere desperat end nogensinde før. Jeg har været her mange gange før, og aldrig nogensinde oplevet en sådan opgivenhed, og mangel på ressourcer. Den 1. september reducerede FN’s Fødevareprogram antallet af modtagere i Jordan med en tredjedel, så 250.000 mennesker ingen hjælp får mere«, siger han.
I perioder har medierne nærmest ikke rapporteret om syriske flygtninge, men henover sommeren har historien om de flygtende og deres ankomst i Grækenland, Makedonien, Ungarn og videre ud i Europa domineret nyhedsbilledet, og det har i sig selv motiveret flere til at følge efter, siger en syrisk journalist i Istanbul.
Det samme har også historierne om den blandede modtagelse de har fået i Europa.
»Rygtet går blandt syrerne, at det fra begyndelsen af næste år bliver meget sværere at smugle sig ind i EU og at regler og love for asylsøgning bliver mere komplicerede«, siger journalisten, Mowaffaq Safadi, i Istanbul.
Tøndebomber mod civilie i Syrien
Inde i Syrien forsætter regimet med at kaste tøndebomber mod civile, islamisterne er stadig på fremmarch og i regimekontrollerede områder vokser presset på familier for at levere sønner til hæren. Det, sammen med tusinder af hjem forvandlet til bombekratere, har fjernet troen på nogensinde igen at se en fremtid i Syrien.
»Overordnet set er det nok længden på konflikten, der er den største forklaring. Der er gået over fire år og situationen bliver bare værre. Folk har mere og mere mistet håbet om en løsning på konflikten«, siger Annika Folkeson.
I Jordan har FN målt, at 24 procent af syrerne overvejer at flygte videre, fordi de intet liv ser for sig der.
»I Jordan er 10 procent af befolkningen flygtninge, og priserne på mad og husleje stiger. Flygtninge lever af at tage underbetalte job, og det ødelægger arbejdsmarkedet. Derfor stiger spændingerne i lokalsamfundet er stigende, og der er mange gode grunde til at det er ved at bryde sammen i nærområderne, og flygtningene derfor ser efter andre områder at bevæge sig til«, siger Anders Ladekarl.
fortsæt med at læse
