På søndag går verden ind i en helt ny æra, hvor de fattige udviklingslande i det store hele skal behandles som jævnbyrdige partnere af de mere velhavende vestlige lande.
»Det får stor betydning for, hvordan Danmark kan fremme vores værdier om demokrati og menneskerettigheder gennem bistanden. Vi kan ikke længere stille os helt bedrevidende an, som vi har været vant til«, siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.
På fredag samles alverdens ledere til topmøde i FN’s hovedkvarter i New York for at søsætte nye verdensmål om bæredygtig udvikling, der dækker både økonomi, sociale forhold og natur. På søndag er de vedtaget.
Rwanda slår hårdt ned på unges sexliv – og skaber velstandGodfrey Kabera, generaldirektør i Rwandas finansministerium, glæder sig til de nye tider. »En af de vigtigste nyskabelser er, at de nye mål gælder for alle lande, rige som fattige«, siger han.
»Indtil nu har der kun været målsætninger for de fattige, som de rige skulle hjælpe os med at nå. Med de nye verdensmål bliver vi partnere, der i fællesskab arbejder for at gøre vores verden bæredygtig. Vi bliver naboer i den globale landsby«, siger Kabera.
Godfrey Kabera er ansvarlig for Rwandas strategiske udviklingsplaner, der har været en umådelig succes og fået den ludfattige nation til at springe frem på stort set alle økonomiske og sociale udviklingsparametre. Men når det gælder demokrati og ytringsfrihed, ser det derimod sort ud. Præsident Kagames politiske modstandere er drevet i landflygtighed, og kritikere af præsidenten bliver fængslet og somme tider dræbt.
Rwandas succes skaber et stort dilemma for den vestlige værdipolitik i Afrika, siger Holger Bernt Hansen: »Landet bliver i alle mulige sammenhænge fremhævet som mønstereksempel på udvikling. Og jeg hører ofte en svaghed ved demokratiet nævnt i samme åndedrag: Demokratiske politikeres horisont rækker sjældent længere end til næste valg om højst 4 år. I Rwanda tænker man langsigtet«.
Unge er begyndt at bruge kondom
Desuden kan præsident Kagame gennemføre upopulære indgreb, f.eks. et forbud mod sex med unge piger, der straffes med fængsel på livstid til mændene – i praksis dog kun hvis pigen bliver gravid.
Indgrebet har forbedret både ligestillingen, uddannelsen, sundheden og befolkningsudviklingen. Udsigten til fængselsstraf har fået de unge mænd til at acceptere brugen af kondom. Det har hævet alderen for kvindernes første graviditet. Det har givet flere kvinder mulighed for at afslutte en uddannelse og skabe sig en karriere. Og det har dæmpet udbredelsen af hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme.
»Manglen på demokrati er et mørkt element i Rwandas styre, som vi i Vesten ikke er glade for. Men vi må bare erkende, at det går i den rigtige retning, og Rwanda får skabt en udvikling, som næsten ingen andre formår. Det er et vanvittig spændende dilemma, og netop derfor kommer Rwanda hele tiden op i den internationale debat«, siger Holger Bernt Hansen.
Emanuels familie må vige for udviklingenEfter vedtagelsen af de nye verdensmål om bæredygtig udvikling trænges de vestlige idealer om demokrati og ytringsfrihed mere i baggrunden, vurderer han.
Det samme forventer Godfrey Kabera. »Det politiske fokus flyttes over til den fælles udfordring: at gøre den globale udvikling bæredygtig«, siger han. »Verdensmålene er meget ambitiøse. Vi skal blandt andet afskaffe den ekstreme fattigdom og skaffe vand og elektricitet til alle. Samtidig skal vi redde Jorden fra klimaforandringer og forurening«.
Udviklingen skal hovedsagelig finansieres af private investeringer. Fokus i samarbejdet med vestlige lande bliver derfor at få skabt et tiltrækkende erhvervsklima, som ikke blot er kommercielt bæredygtigt, men også bidrager til at beskytte naturen og fremmer den sociale udvikling.
Desuden skal der samarbejdes om at standse skattesnyd og ulovlig udførsel af kapital. Det skal bane vej for, at udviklingslandene kan opkræve skat, der kan finansiere den offentlige service.
»Verdensmålene er et gigantisk projekt, som vi alle spiller en rolle i. Vi kommer stadig til at modtage bistand, og vi har stadig en dialog om demokrati og menneskerettigheder med vore partnere, men det fylder mindre på den politiske dagsorden«, siger Kabera.
Nye toner fra Vesten
Holger Bernt Hansen er enig. Og toneangivende vestlige regeringer har i realiteten allerede accepteret, at vi er gået ind i en ny tid. Han hæfter sig ved, at Storbritannien for nylig har besluttet at øge bistanden til Rwanda betydeligt, selvom regeringen fortsat kritiserer manglen på demokrati og menneskerettigheder. Tilsvarende accepterede den amerikanske præsident, Obama, at han og de afrikanske ledere er uenige om homoseksualitet, da han før sommer besøgte Kenya og Etiopien, hvor USA er den vigtigste donor.
»Obama insisterede med stor styrke på tolerance og inklusion; at ingen må udsættes for diskrimination og marginalisering. Om det så er sorte, kvinder eller homoseksuelle. Han slås for sine værdier, men han siger ikke længere, at han ved bedst, og at afrikanerne skal rette ind. Det er helt nye toner«, siger Bernt Hansen.
I Danmark insisterer udenrigsminister Kristian Jensen (V) på, at dansk bistand fortsat skal fremme danske værdier.
»Vi vil fortsat holde diktatorer og magthavere op på, at de skal følge en demokratisk vej, og vi vil fortsat holde landene fast på, at de skal levere i forhold til menneskerettigheder, herunder rettigheder for lesbiske, bøsser og transseksuelle«, siger Kristian Jensen.
Han vil derfor fortsætte med at kanalisere penge uden om Ugandas regering til civilsamfundet, indtil landet dropper en lov om øget straf for homoseksualitet.
Men det er ifølge Holger Bernt Hansen lige præcis den politik, der hører den tidligere verdensorden til.
»Også Danmark er nødt til at indrette sig på de nye tider. Vi kan ikke længere komme som de bedrevidende, der dikterer, hvad afrikanerne skal gøre, og sanktionere, hvis de ikke adlyder. Selvfølgelig skal vi stadig kæmpe for værdierne, men vi skal modernisere både retorikken og midlerne«, siger Holger Bernt Hansen.
