Mogens Lykketoft afviser med en af sine typiske formuleringer at pege på sin favorit i det felt af kandidater, der indtil videre har meldt sig til posten som FN’s generalsekretær, der bliver ledig ved årsskiftet.
»Sådan en tror jeg ikke, jeg skal have«, siger Lykketoft skælmsk. For selvfølgelig er den danske formand for Generalforsamlingen ligesom alle andre optaget af, hvem der løber med posten. Men hans rolle er som ordstyrer at holde processen på sporet, når de første kandidater i morgen stiller til høring blandt FN’s medlemslande.
Det et historisk nybrud, at kandidaterne på denne måde skal stille til to timers ’ansættelsessamtale’ og levere et skriftligt visionsoplæg til alle medlemslandene.
»Ideen er, at medlemslandene gerne vil have mere indflydelse på, hvem der bliver generalsekretær. Der er også en bredere offentlighed, der synes, at tiden er inde til større gennemsigtighed i og indflydelse på, hvem personen er, der skal være i spidsen i de næste 5-10 år. Den mistanke, man har haft mod tidligere generalsekretærer, er, at fordi de var udvalg af de store – USA, Rusland, Kina – så ville de ikke optræde selvstændigt«, siger Lykketoft.
Otte kandidater
Sidste år vedtog FN en resolution, der godkendte den nye procedure, og Lykketoft har stået i spidsen for at føre den ud i livet. Men det lykkedes ikke at få sat en fast tidsfrist for kandidaturer.
»Vi har appelleret til landene om at komme hurtigt frem med deres kandidater, og vi har så fået otte indtil videre. Men jeg vil ikke afvise, at der kommer flere, for der er ikke sat nogen tidsfrist på. Det er ulempen ved processen, men det kunne man ikke få de store lande til at acceptere«, siger Lykketoft.
»Vi har så sagt, at hvis der kommer kandidater senere, så skal de alligevel have en meget stærk opfordring til at stille op til de samme høringer«.
Dermed kan de store lande i Sikkerhedsrådet fortsat kortslutte processen ved at trække en fælles kandidat op som en kanin af hatten i sidste øjeblik, erkender Lykketoft.
»Den risiko eksisterer. Det her har jo ikke været prøvet før. Forudsætningen for, at det ikke går sådan, er, at der blandt de kandidater, der bliver præsenteret i foråret og hen over sommeren, er én, som rigtigt mange medlemslande støtter op om. Hvis det sker, tror jeg, at det bliver meget svært for Sikkerhedsrådets medlemmer at komme op med et helt andet navn. Men hvis der er mange kandidater og ingen klar favorit, så har de selvfølgelig stadig initiativet«, siger Lykketoft.
Ikke en alt for grå person
Mogens Lykketoft håber, at den seneste udvikling med bl.a. vedtagelsen af FN’s globale mål for bæredygtighed har vist stormagterne, at de har brug for en person i spidsen for verdensorganisationen, der ikke blot er en grå diplomattype, men kan skubbe til dagsordenen globalt.
»Det kan godt være, at det er mig, der er blevet lidt for optimistisk. Men jeg tror, at der nu er en forståelse blandt de store lande for, at de ikke kan løse problemerne alene. Det taler for, at de vil være mere indstillede på at vælge en person, som ikke i udgangspunktet ser alt for grå ud«.
Efter at have iagttaget arbejdet på nærmeste hold igennem snart et år mener Lykketoft, at den vigtigste opgave for den nye generalsekretær er en intern oprydning.
»Jeg tror, det er meget vigtigt, at det er en, der har klare forestillinger om, hvordan FN skal reformeres. FN’s departementer er blevet en knopskydning. Hver gang der er et nyt problem, så laver man et nyt departement. Der er brug for at tænke det igennem på ny, men det bliver fandme svært«.
fortsæt med at læse
