Klokken havde netop passeret middag, da vagten på det britiske fort i Jalalabad fik øje på en enlig rytter i horisonten. Datoen var 13. januar 1842, og rytterens navn var Dr. William Brydon. Doktoren var halvt bevidstløs, da han red ind i det britiske fort og kunne fortælle sin grusomme historie.
William Brydon var nemlig den allersidste rest af den britiske styrke på mere end 16.000 mænd, kvinder og børn, der ugen inden havde indledt en tilbagetrækning fra Kabul. Hele den britiske hærstyrke og alle de civile var blevet udryddet undervejs af de blodtørstige afghanere, en militær katastrofe, der anses som det måske største nederlag i det britiske imperiums historie indtil Singapores fald et århundrede senere. Det var langtfra første gang, det bjergrige lands vejrbidte indbyggere havde besejret en stormagt.
