Mexicanske oprørere vil mødes med politikere

Efter en succerig indmarch i Mexico By var oprørslederen, subcommandante Marcos mandag allerede klar til at mødes med politikere for at presse på for en ny lovgivning, der skal beskytte landets undertrykte indianere. Marcos og 23 øvrige zapatistiske oprørsledere har planlagt at mødes med medlemmer af den kongresnedsatte Chiapas Fredskommission (Cocopa) på området ved Mexicos Nationale Skole for Antropologi og Historie i det sydige af Mexico By. Det er deres første møde, siden forhandlingerne brød sammen i 1996. »Zapatisterne og Cocopa vil mandag beslutte mødeformen mellem zapatisternes oprørsbevægelse EZLN og kongressens medlemmer«, sagde en senatskilde, der var tæt på fredsprocessen. Marcos har under hele den 12 stater lange march frem til Mexico By sagt, at oprørerne ikke agtede at forlade hovedstaden uden en garanti for, at de indianske samfund ville blive udstyret med en højere grad af selvstyre. Kravet støttes af Mexicos præsident, Vincente Fox, i et forsøg på at imødekomme i det mindste nogle af oprørernes krav for at kunne genoptage dialogen. Plads til indianerne Et lovforslag om oprindelige folks rettigheder blev sendt til det mexicanske senat 5. december, kun fem dage efter at Fox satte sig som den første præsident, der i 71 år ikke var tilknyttet det Institutionelle Revolutionsparti (PRI). Indianerleder Marcos og hans folk gennemførte søndag en storstilet indmarch på den tætpakkede centrale plads i Mexico By. Det kronede deres rejse gennem Mexico, hvor de krævede forbedrede vilkår for Mexicos 10 millioner, hovedsagelig fattige indianere. »Lad der ikke blive en ny solopgang, uden at der også er plads til os på flaget. Vi, som har jordens farve«, sagde Marco, der henviste til de mørklødede oprindelige mexicanere, hvis sag han kæmper for. Marcos er ligesom hovedparten af landets 100 millioner indbyggere af blandet spansk og indiansk blod. »Det er nu tiden, da dette land holder op med at være et skammens objekt, klædt i pengenes farve«, sagde Marcos, der er en arg kritiker af en ureguleret global kapitalisme, og som har beskyldt landets forretningselite for at være egoistisk og optræde kortsigtet i et land, hvor millioner af mennesker lever i akut fattigdom. Marcos, som stod bag en indiansk opstand i staten Ciapas i 1994, forlod sin junglehøjborg i februar, for at marchere i spidsen for en gruppe oprørere og tilhængere gennem et dusin stater frem til hovedstaden. Præsident Fox, som åbent støttede den fredelige march, har inviteret Marcos til drøftelser i sin officielle residens og sagt, at han stiller sig positivt over for at løslade alle fængslede zapatister - et træk, der opfylder et af oprørernes betingelser for fred. Marcos var leder af et 10 dage langt oprør mod regeringen 1. januar 1994. Det var den samme dag, da den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, mellem Mexico, Canada og USA trådte i kraft. Oprøret til støtte for indianernes rettigheder kostede 200 militære og oprørssoldater livet. Gennem de senere år har der ikke været nogen alvorlige sammenstød.