Omkring 50 tyske og franske miljøaktivister forsøgte i aftes at stoppe en togtransport med atomaffald fra Tyskland til et bearbejdningsanlæg i Frankrig. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP på stedet så, hvordan demonstranter lagde sig på jernbaneskinnerne ved togterminalen i Hoenheim, nær den franske by Strasbourg, for at stoppe toget. Demonstranterne blev senere fjernet af politiet. Toget med atomaffald kører i nat fra Strasbourg videre mod bearbejdningsanlægget i La Hague i det nordvestlige Frankrig. På turen ventes toget at blive mødt af flere demonstranter, som vil forsøge at stoppe det.
50 miljøaktivister forsøger at stoppe atomtransport
Lyt til artiklen