Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Afghanistan afviser kritik af hindu-mærkning

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Det afghanske Talebanstyre forsvarede i går det dekret, der pålægger ikke-muslimer at bære særlige gule mærker på tøjet - et dekret, som har udløst international harme og vækket minder om Nazityskland, hvor jøder blev tvunget til at bære gule stjerner. En højtstående talsmand fra Taleban, mullah Abdulhanan Himat, fortalte, at målet med loven var at beskytte de religiøse minoriteter mod landets religionspoliti, der skal håndhæve muslimske regler. »Ulemaen (de religiøse lærde) har udstedt dekretet om, at ikke-muslimer i Afghanistan skal bære et tydeligt tegn«, sagde han og tilføjede. »På baggrund af dekretet har Ministeriet for Dyder og Sæder gjort det lovpligtigt for hinduer at bære et gult mærke på brystet«. Ifølge Himat var ordren en reaktion på forespørgsler fra afghanske hinduer. Der bor cirka 1.700 sikher og hinduer i Afghanistan. Der er ingen andre større religiøse minoriteter. »Ordren blev udstedt efter hinduernes ønske, fordi de var bekymrede. Medarbejdere fra Ministeriet for Dyder og Sæder bad dem nemlig hele tiden om at lade skægget stå eller at gå hen og bede i moskéen«, sagde han. Loven - som ifølge Himat ikke gælder for besøgende i Afghanistan - har vakt harme i Vesten. Vreden ligner den, der fulgte mullah Mohammad Omars ordre tidligere på året om at ødelægge alle afgudsbilleder i landet - herunder to massive og forhistoriske buddhastatuer, der blev sprængt i stumper og stykker. Washington har fordømt handlingen som »det seneste i en lang række uhyrlige overgreb«. »At tvinge befolkningsgrupper til at bære særligt tøj eller identitetstegn brændemærker og isolerer disse grupper og kan aldrig, aldrig retfærdiggøres«, sagde udenrigsministeriets talsmand ved en pressekonference. Vrede i hindulande Handlingen har også udløst forbitrelse i Indien, hvor fanatiske hinduer sagde, at et specielt mærke for ikke-muslimer kan ophidse gemytterne i landet. Og verdens eneste hindusistiske kongedømme, Nepal, kaldte det en »forkastelig« praksis, der er imod »alle normer og universelle menneskerettigheder«. Himat sagde, at der endnu ikke er udstedt en formel ordre om at gennemtvinge de.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her