Taiwans udenrigsministerium forsøger at overtale den danske regering til at omgøre en beslutning om at nægte den taiwanesiske præsident, Chen Shui-bian, visum til Danmark, skriver den taiwanesiske avis United Daily News lørdag. I februar besluttede organisationen Liberal International at tildele Chen dens frihedspris for hans store indsats for at skabe demokrati og frihed i Taiwan. Prisen skulle efter planerne overrækkes Chen i København til november. Men i henhold til en EU-beslutning fra 1988 om at medlemslandenes regeringer bør undgå kontakt med ledende ministre fra Taiwan, afviser Danmark at give præsident Chen indrejsevisum i forbindelse med prisoverrækkelsen. United Daily News citerer lørdag Taiwans udenrigsminister, Tien Hung-miao, for at sige, at frihedsprisen "er en ære over for præsidenten og landet", og at udenrigsministeriet i Taipei "gennem flere måneder" har arbejdet på at få visumstriden løst. Samtidig siger Chens talskvinde til det franske nyhedsbureau AFP, at præsidenten har udtrykt ønske om at komme til Danmark for at modtage frihedsprisen. Ifølge talskvinden, Kuo Yao-chi, har Chen sagt, at det ville være ironisk, hvis han ikke vil kunne modtage frihedsprisen personligt i Danmark. Den danske regering står fast på beslutningen om ikke at tildele præsident Chen visum med henvisning til, at Danmark officielt kun anerkender ét Kina, nemlig det kommunistiske styre i Beijing. Mens partiet Venstre støtter regeringen i visumsagen, mener både SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at den taiwanesiske præsident skal have mulighed for personligt at komme til Danmark og modtage frihedsprisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























