Måling: Hver tredje amerikaner støtter internering

Politiken søndag: »USA skulle ikke tillade arabere at komme ind i landet. De står bag al terroren. Vi europæere derimod - jeg er selv græker og kom til Amerika fra Athen for 28 år siden - arbejder hårdt og vil ikke kun ødelægge og nedbryde«. Udtalelsen stammer fra taxachauffør Nikolaos Navrakis, som var Politikens chauffør 11. september, da vi kørte nedad New Yorks Femte Avenue, og det første tårn i World Trade Center styrtede sammen for øjnene på os. Navrakis står ikke alene med sin holdning i dagens USA. Ifølge en meningsmåling, som bliver offentliggjort mandag i nyhedsmagasinet Time, går 31 procent af amerikanerne ind for, at myndighederne skal have lov til at internere deres arabisk-amerikanske landsmænd i lejre. Det har været en svær tid for de godt seks millioner muslimer og tre millioner arabisk-amerikanere - kun 23 procent af dem er muslimer, mens resten tilhører forskellige kristne trosretninger - siden amerikanernes uskyld styrtede i grus for snart tre uger siden sammen med World Trade Center i New York. Overgreb Moskeer og butikker ejet af arabiske amerikanere har over hele USA været udsat for vandalisme, er blevet skudt på og sågar angrebet med brandbomber. Som en slags livsforsikring forsøger mange arabiske amerikanere at demonstrere deres patriotisme ved at anbringe flaget Stars and Stripes uden for deres forretninger og hjem. Alligevel er flere blevet dræbt. Mange arabisk-amerikanske kvinder er bange for at gå ud, fordi deres tørklæder afslører deres etniske tilhørsforhold. Arabiske amerikanere har fået besked på at forlade fly, fordi medpassagerer og besætning nægtede at flyve med dem. Sikher har også været i skudlinen, fordi deres turbaner minder om den saudiarabiske terroristleder Osama bin Ladens måde at klæde sig. Præsident George W. Bush har flere gange besøgt moskeer og gang på gang erklæret, at arabiske amerikanere er lige så gode amerikanere som alle andre. Han har erklæret, at islam er en fredens religion og advaret imod overgreb. Alligevel går 31 procent altså ind for, at man skal kunne internere arabiske amerikanere. Den direkte ordlyd på Times spørgsmål er ikke offentliggjort endnu, men alligevel har det vakt opsigt, at næsten en tredjedel af amerikanerne går ind for et så væsentligt indgreb i de borgerlige frihedsrettigheder. Fortiden skræmmer nemlig. Japanerne Japan angreb 7. december 1941 Pearl Harbor og trak dermed USA med ind i Anden Verdenskrig. Det blev begyndelsen til enden for de nazistiske og fascistiske magter, men fik også en forfærdelig konsekvens på amerikansk jord. Efter Pearl Harbor-angrebet gennede amerikanerne i bogstaveligste forstand de japanske amerikanere sammen i godstog og transporterede dem til interneringslejre indhegnet med pigtråd. Her tilbragte de tre et halvt år indtil krigsafslutningen i 1945. Frygt førte til interneringen af 120.000 japanske amerikanere, næsten alle fra vestkysten. Næsten 11.000 tyskere og tysk-amerikanere samt 2.000 italienere blev også anbragt i lejre. De blev alle anset for at potentielle sympatisører over for USAs fjender under krigen. De blev anbragt bag pigtråd, selv om mange havde ægtemænd, sønner, fætre og andre slægtninge, der kæmpede i amerikansk uniform mod aksemagterne. Først i 1988 undskyldte den amerikanske regering for interneringen og udbetalte 20.000 dollar til hver overlevende japansk-amerikaner fra lejrene. Traume Det er fortsat et stort traume i den japansk-amerikanske befolkning. Mange nægter den dag i dag at tale om interneringen. Da avisen New York Times forleden besøgte den største japanske bosættelse på vestkysten før krigen - San Franciscos Japantown som i dag er reduceret til en turistattraktion - ville kun en gammel mand, der sippede te i Kintetsu Restaurant Mall, sige: »Bare skriv, at vi ikke ønsker, at det samme skal overgå afghanske amerikanere, som overgik os. Bare skriv, at det ikke burde overgå nogen som helst«.