Makedoniens parlament ratificerede tidligt fredag en fredsaftale med landets etnisk-albanske mindretal efter en forsinkelse på næsten to måneder. Makedoniens parlament ratificerede tidligt fredag en fredsaftale med landets etnisk-albanske mindretal efter en forsinkelse på næsten to måneder. Godkendelsen bestod i anerkendelsen af en ny forfatning, som styrker det etnisk albanske mindretals rettigheder. Forbedringerne skal imødekomme de etniske albanere, hvoraf nogle fra februar til august i år gennemførte et væbnet oprør. Kun 20 minutter efter at parlamentsmedlemmerne med to-tredjedeles flertal havde vedtaget de 15 forfatningsændringer én efter én, erklærede parlamentsmedlemmerne sig derefter for den samlede lov. Reformerne i fredsaftalen indebærer en decentralisering af magten, og albanerne, der udgør en tredjedel af befolkningen, får bedre adgang til job i den offentlige sektor, ikke mindst i politiet. Ifølge forfatningsændringerne får albansk sprog begrænset officiel status, og sætninger i forfatningens forord om, at minoriteter er andenrangsborgere, bliver fjernet. Fredsaftalen er kommet på plads efter at de albanske oprørere i september opløste deres kampenheder og afleverede knap 4000 våben til NATO. Forsinkelsen med at acceptere de lovede ændringer fra fredsaftalen viste, at der var intern splittelse blandt slaviske makedonere om indrømmelserne. Men den førende etnisk albanske leder lagde op til forsoning efter vedtagelsen. »Det er lykkedes at modificere forfatningen. Nu skal vi ændre vores mentalitet, så vi undgår konflikt mellem befolkningsgrupperne«, sagde Arben Xhaferi i en kommentar.
Ny makedonsk forfatning styrker albanere
Lyt til artiklen
