Mazar-i-Sharif - blodhævnens baggård

Oplysningerne fra Internationalt Røde Kors om, at man i Mazar-i-Sharif har fundet mindst 600 dræbte Talebansoldater, der blot ligger stablet op i store dynger, vidner om den blodhævn, der hviler som en skygge over den strategisk vigtige by i det nordlige Afghanistan. Det viser også, at trods advarsler fra humanitære organisationer, der forudså en massakre, har både USA og Storbritannien øjensynlig vendt det blinde øje til, da de hjalp Den Nordlige Alliance med at erobre byen. Mazar har skiftet hænder mange gange under borgerkrigen. I 1997 lykkedes det Den Nordlige Alliance at tage byen fra Taleban. Der fulgte en massakre på talebanere, som fik FN til at kræve en uvildig undersøgelse. Mange hundrede blev dræbt, formodede Talebanstøtter blev fordrevet, der blev plyndret, kvinder voldtaget og deres drengebørn slagtet. Det skabte et sådant had, at de lokale pashtunere i stort tal sluttede sig til Taleban, oplyser menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) i en lang rapport. Hævnens time Hævnens time kom 8. august 1998, hvor Taleban efter en længere offensiv generobrede byen. »Få timer efter, at Taleban havde taget kontrol over byen, begyndte soldaterne et ukontrolleret angreb på civilbefolkningen, hvor de skød »på alt, der bevægede sig«, som vidner senere udtalte. Mange hundrede blev mejet ned, da de forsøgte at flygte«, skriver HRW. »I de følgende dage gennemsøgte Talebanstyrker systematisk byen for mænd af hazara-, tadsjikisk eller usbekisk herkomst. Specielt gik det ud over hazaraerne, en shiamuslimsk gruppe, der taler persisk. Under disse husundersøgelser blev mange, måske flere hundrede hazaraer, mænd og drenge, summarisk henrettet, øjensynlig for at stoppe alle forsøg på modstand mod Taleban«, hedder det i rapporten. Ifølge HRW blev tusinder af Talebans modstandere fængslet og siden transporteret til andre byer. «Mange blev transporteret i store containerlastbiler, hvor mellem 100 og 150 blev stuvet sammen. I to kendte tilfælde var næsten alle fanger kvalt, da de nåede frem til Shiberghan, der ligger 150 km borte«. HRW anslår, at mindst 2.000 og »muligvis mange flere« blev dræbt under dette hævntogt, men det blev aldrig muligt at undersøge sagen nærmere, da Taleban nægtede at lade internationale observatører komme til byen. Advarsler blev ikke hørt Da Den Nordlige Alliance indledte sin offensiv for en måned siden og i skyggen af de massive amerikanske bombninger rykkede frem mod Mazar-i-Sharif, advarede HRW og andre menneskerettighedsorganisationer om risikoen for nye hævnaktioner mod Taleban og civilpersoner, der kunne mistænkes for at støtte dem. Disse advarsler blev ikke hørt. Røde Kors har sagt, at man indtil videre ikke har fastslået, om de 600 dræbte er døde i kamp, eller om de er blevet henrettet. Men det store antal samlet på et par enkelte steder i byen tyder tragisk på, at de er blevet summarisk henrettet.