Menneskeret: Der bør satses på forebyggelse

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, gæstede tirsdag København og slog et slag for mere og bedre kommunikation om de ofte overtrådte menneskerettigheder. Hun talte også om bekæmpelse af fremmedhad, men afslog at kommentere regeringen Fogh Rasmussens signaler om en ny dansk udlændingepolitik. »Danmark har skiftet regering, javel«, sagde hun, men det ville være forhastet at spekulere over dets betydning nu og her. Danmark har endog overskredet idealet, at hver stat yder mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i ulandsbistand. Vist er det bekymrende, at lande vil beskære, hvad de hidtil har givet, men der er også meget store lande, som procentuelt giver langt mindre. Indvielse af hjemmeside På Det Danske Center for Menneskerettigheder indviede hun en ny hjemmeside, der forbinder forskellige landes tilsvarende centre og gav i en tale udtryk for behovet for global dialog om temaet. »Hidtil har vi ofret megen tid på konferencer, og dem skal vi nok stadig have, men på Internet vil vi kunne brede meningsudvekslingerne endnu mere ud«, sagde den irske jurist, der tidligere har været advokat og i en periode Irlands præsident. Og disse skal i øvrigt også omfatte større firmaer, hvis ansvar for deres ansatte ikke kan negligeres i lande, hvor menneskerettighederne er truet hver dag. Fremlagde FN-strategi Tidligere på dagen fremlagde Robinson ved et møde, arrangeret af Udenrigsministeriet, FN's strategi for en koordineret og i sit sigte forebyggende humanitær indsats i op mod en snes krise-, krigs- og katastroferamte områder. »Hjælpen skal ydes mere konsekvent, civilbefolkningen skal beskyttes bedre, rødderne til de langvarige og blodige konflikter søges fjernet«, sagde højkommissæren. I realiteten viderebragte hun et budskab fra FN's generalsekretær Kofi Annan, som samtidig spredtes ud over verden ved hjælp af en række FN-topfolk. Særlig slemt står det til i Tjetjenien og Sudan, forsikrede højkommissæren. Disse borgerkrigshærgede områder frembyder også enorme sikkerhedsproblemer for den humanitære hjælps aktører for slet ikke at tale om menneskeretsforkæmpere. Skepsis om Tjetjenien Med over 300.000 internt fordrevne i selve Tjetjenien og stadige menneskeretskrænkelser stillede menneskeretshøjkommissæren sig pessimistisk over for dette områdes fremtid. Det er Rusland, der er ansvarlig, men der finder fortsat bortførelser sted. Sikkerheden for nødhjælpsfolk er beskeden. Trods erfaringer fra mange års samarbejde mellem private hjælpeorganisationer (ngo»er) og de statsligt funderede FN-organisationer mangler der et egentligt »sikkerhedssystem« for ngo-personalet. De er f.eks. ikke automatisk omfattet af evakueringsplaner, når situationen bliver så tilspidset, at de fremmede må trækkes ud af landet.