EU-politikere vil have mere i løn

En gigantisk lønforhøjelse til over 63.000 kr. om måneden, og frihed til selv at fastlægge diverse tillæg og frynsegoder. Sådan lyder Europaparlamentets eget forslag til oprydning i de lønninger og frynsegoder, der har givet anledning til stribevis af skandalesager de seneste år. Nej til åbne regnskaber Samtidig afviser parlamentets flertal et forslag om åbning af partiregnskaber, sådan at revisionsretten og andre kan kontrollere, om skatteborgernes penge bliver brugt efter hensigten. »Det er fuldstændig uansvarligt. Ingen kan forsvare, at vi skal have så meget mere end medlemmerne af Folketinget«, siger Torben Lund (S), der har engageret sig meget aktivt i forsøget på at reformere parlamentet. Griskhed »Både i Danmark og flere andre lande kom en stor del af valgkampen sidste gang til at handle om parlamentarikernes griskhed. Men det bliver bare endnu værre med dette her. Parlamentets flertal har tilsyneladende intet lært«, siger Torben Lund. Han håber at regeringerne vil afvise forslaget. Få stemte Også selv om det vil betyde, at parlamentarikerne må møde vælgerne uden at have gennemført den lovede oprydning i fifleri og svindel. Deltagelsen ved sidste valg nåede et historisk lavpunkt, da under halvdelen af vælgerne ulejligede sig hen til stemmeurnerne. Dansk skepsis Parlamentets forslag mangler endnu at blive godkendt af de 15 udenrigsministre, hvor især Danmark, Sverige og Storbritannien ventes at være skeptiske. De har hidtil blokeret for en løsning, men når Nicetraktaten træder i kraft kan forslaget vedtages med kvalificeret flertal. Vil ikke opgive fryns Den oprindelige tanke med reformen var at give en ensartet løn på et anstændigt niveau, for så til gengæld at afskaffe de gavmilde rejsegodtgørelser og andre frynsegoder, der ligefrem inviterer til fiflerier. Forslaget vil give den samme løn til alle 626 medlemmer af Europaparlamentet, som i dag aflønnes af de nationale parlamenter med samme sats som de nationale kollegaer. Parlamentets flertal er dog ikke meget for at afskaffe frynsegoderne til gengæld. Parlamentet vil selv bestemme Det skattefri omkostningstillæg på omkring 25.000 kroner om måneden skal ifølge parlamentets forslag slet ikke indgå i aftalen, men fastsættes af parlamentet selv. Et forslag om at faktiske udgifter skal dækkes efter regning blev ændret til, at omkostningerne ved arbejdet skal dækkes. »Hensigten er helt klart, at så lidt som muligt skal dækkes efter regning, og at Europaparlamentet selv skal bestemme niveauet. Flertallet er åbenbart kun optaget af at rage mest muligt til sig«, siger Torben Lund. Lønhop på 60 pct. Lønnen er i parlamentets forslag sat til 8.500 euro eller godt 63.000 kr., hvilket vil give en større eller mindre lønforhøjelse i 13 af de 15 delegationer. For de danske parlamentarikere vil det give et lønhop på over 60 pct. Østrigerne holder niveauet, mens italienerne som de eneste må gå ned i løn. For de fleste vil nettolønnen stige endnu mere, fordi parlamentarikerne fremover skal beskattes efter EU's egne og mere nådige satser, typisk omkring 20 pct. Der vil dog blive mulighed for, at enkelte lande kan lægge en national skat oveni, så det svarer til det nationale niveau. Halvdelen af en EU-dommers løn Lønkravet er omkring 1.000 euro eller 7.500 kroner højere end anbefalet af en gruppe uafhængige eksperter under ledelse af den tidligere danske topdiplomat Niels Ersbøll. Han anbefalede at lægge sig på gennemsnittet af de fire bedst betalte delegationer, mens flertallet i parlamentet mente at 50 pct. af en EU-dommers løn ville være mere passende.