Fire israelske våbenfirmaer, to amerikanske og to ukrainske solgte udstyr til Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic, der nu sidder på anklagebænken i Haag, i 1998-99, og brød dermed de sanktioner, der var indført. Det fremgår af en rapport, som anklagemyndigheden ved krigsforbrydertribunalet i Haag har offentliggjort. Andre oplysninger fra banker og finansinstitutter har i de seneste dage afsløret, at Milosevic plyndrede landet for værdier og overførte dem til udenlandske banker i Grækenland, Cypern, Schweiz og Holland. Stråmænd på Cypern og i Grækenland Ifølge rapporten overførte Milosevic og hans nærmeste medarbejdere store beløb til banker i Grækenland og på Cypern. Her blev de sendt videre til skuffeselskaber, der igen indgik kontrakter med de pågældende firmaer. Det drejer sig for Israels vedkommende om firmaet Elop, der laver infrarøde og lasersystemer til sporing og sigtemidler, MDT, der laver armerede plader til militære køretøjer, Noga Lite, der laver natkikkerter, og Ifid SPE, der laver kikkerter. Det amerikanske firma AM General Corporation solgte i 1997 20 Hummer-køretøjer, som blev givet til specielle politistyrker. Og Bell Helicopter Textron leverede via sit hollandske datterselskab udstyr til jugoslaverne. Milosevic' bror, Boris, der var jugoslavisk ambassadør i Moskva, ejede et selskab Neocom på Cypern, der blev brugt til at indkøbe militært udstyr fra bl.a. Ukraine, viser eftersporingen af pengestrømmen. Hvordan alt dette udstyr blev fragtet til Jugoslavien uden om embargoen, melder rapporten intet om. Centralbanken i Beograd er i fuld gang med at søge efter de skjulte konti i udlandet. Guldsmugling I Londons City har et selskab, Forensic Investigative Ass., udarbejdet en rapport, som er afleveret til Centralbanken. Her siges det, at Milosevic i sine sidste dage som præsident smuglede guldbarer, der lå i centralbanken, ud af landet til Grækenland. Her fjernede man stemplerne, der viste, at de kom fra centralbanken og smuglede guldet i små både til Italien, hvorfra det blev solgt. Andre ladninger af guld, antikviteter, sølvtøj, ægte tæpper, som var blevet stjålet under de etniske udrensninger, blev fragtet til Libanon og solgt der, siges det i rapporten, som det britiske blad The Times har læst. Nogle af de pengesummer, som salget indbragte, blev ved én bestemt lejlighed bragt direkte til Milosevic' hjem i Beograd. »Vi har fået oplyst af fortrolige kilder, at den tidligere præsident (Milosevic, red.) fik ulovlige procenter, provision og andele fra våbensmugling, salg af kostbarheder, der kan have været krigsbytte eller stjålet i Vesten og solgt via kriminelle netværk i landet, og fra salg af offentligt ejet guld«, står der i rapporten. Græske banker i central rolle Græske banker har spillet en central rolle i megen af denne økonomiske kriminalitet. Efter pres fra myndighederne, har bankerne oplyst en del om de transaktioner, der foregik med Jugoslavien under Milosevic. Men den græske nationalbank har vist sig meget uvillig til at samarbejde med anklagemyndigheden i Haag og med den nye regering i Beograd, der ønsker at få de ulovligt udførte formuer tilbage. De løbende undersøgelser finder langsomt dokumentation for, at sanktionerne mod Jugoslavien både under krigen i Bosnien og siden under konflikten i Kosova, blev brudt også af lande som USA og Israel. Samtidig blev det nationalt acceptabelt at deltage i smugleri, hvidvaskning af penge og anden økonomisk kriminalitet. Det blev udnyttet til fulde af Milosevic og hans inderkreds.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























