USA's beslutning om at nedlægge veto mod en forlængelse af FN-missionen i Bosnien er foreløbig udskudt i tolv dage. FN's Sikkerhedsråd besluttede i nat enstemmigt at forlænge mandatet for politistyrken i Bosnien med tolv dage for at sikre mere tid til at finde en løsning. Frist udløb i morges USA har modsat sig en fornyelse af mandatet for styrken i Bosnien, hvis ikke amerikanske udsendte garanteres immunitet mod retsforfølgelse ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, som trådte i kraft først på ugen. USA nedlagde i søndags veto mod at forlænge mandatet, men satte en frist til i morges for at finde et kompromis. Fraviger krav i tolv dage Forlængelsen betyder at USA de næste tolv dage fraviger kravet om, at amerikanske deltagere i fredsbevarende operationer skal have immunitet over for Den Internationale Straffedomstol. Kravet har hidtil været ufravigeligt for USA, men et skarpt brev fra FN's generalsekretær, Kofi Annan fik USA til at slække på kravet. Skarpt brev fra Kofi Annan »Hele systemet med FN's fredsbevarelse er bragt i fare«, skriver Annan i brevet der er stillet til den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell. Kofi Annan skriver også, at et amerikansk kompromisforslag er i strid med grundlaget for traktater og kunne bringe rådet i miskredit. USA vil have immunitet Ifølge den amerikanske plan skal amerikanske betjente have en midlertidig immunitet, som gælder i et år i forhold til lande, som endnu ikke har ratificeret traktaten om etableringen af straffedomstolen. Det skal give fredsbevarende styrker rigelig tid til at vende hjem og i stedet blive stilet for retten ved deres eget lands domstol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























