Polen: EU's betingelser er en provokation

Skrappe adgangsbetingelser til de nye EU-medlemmer vil skubbe østeuropæiske landmænd ud i massiv arbejdsløshed. I Polen alene står mere end fem millioner, eller hvad der svarer til hele Danmarks befolkning, til at miste deres job. EU-kommissionen og vestlige landbrugseksperter siger, at hestekuren for de østeuropæiske bønder er nødvendig og uundgåelig. Polen: Groft diskriminerende betingelser Men Polen siger, at EU's betingelser er groft diskriminerende. Polen er med sine 38 millioner indbyggere det største af de lande, der vil med i EU. Mens kun fire procent af befolkningen i EU arbejder i landbruget, så forsørger 20 procent af polakkerne sig igennem landbruget, hovedparten af dem på små uproduktive gårde. Men den andel skal ned, siger Gregor Kreuzhuber, der er talsmand for EU's landbrugskommisær, Franz Fischler. Sociale omkostninger for polske landmænd »Der må ikke være tvivl om, at der vil være svære sociale omkostninger for polsk landbrug, hvad enten de så kommer med i EU eller ej. Ingen moderne lande kan opretholde sig selv med 20 procent af deres arbejdsstyrke ud på landet. Landmændene må forlade sektoren«, siger Gregor Kreuzhuber. I Polen arbejder næsten otte millioner i landbruget. Seks mio. skal finde andet arbejde Hvis Polen skal ned på EU-gennemsnittet, må seks millioner polakker forlade deres gårde. Polen og EU er i slutfasen af forhandlingerne om Polens indtræden i EU. Hvis de to parter når til enighed, kan Polen blive optaget i EU i 2003. Trusler om trække ansøgning Imidlertid er der stadig langt imellem de to parter, og et kontroversielt forslag fra EU-kommissionen har fået de polske politikere og landmænd til at true med at trække deres ansøgning om EU-medlemskab tilbage. Ifølge forslaget fra EU-kommissionen må landmændene fra ansøgerlandene i starten kun få 25 procent af den direkte støtte, som landmændene får i de nuværende EU-lande. Ti år til ensartet støtteniveau Ordningen giver bønderne et kontant tilskud beregnet efter deres jord, afgrøder og dyrehold. Polens bønder skal ifølge forslaget vente 10 år, før de bliver berettiget til det samme støtteniveau som deres konkurrenter i Vesteuropa. EU-kommissionen siger, at de polske og østeuropæiske bønder - hvis de får det fulde støttebeløb med det samme - vil miste tilskyndelsen til at forlade de uproduktive landbrug. Desuden vil en 100 procent støtteordning sprænge EU's budget og i sidste ende belaste de vesteuropæiske skatteydere. 'Reduceret tilskud forbedrer konkurrenceevne' Kontanter, der ryger direkte ned i bondens lomme, bliver ikke brugt på nye maskiner, siger Gregor Kreuzhuber fra EU-kommissionen. »Hvis du bare betaler penge til en landmand uden at forpligte ham til at investere dem i at forbedre produktionen, bliver han aldrig konkurrencedygtig. Vi tror den reducerede 25 procents støtte i starten vil forbedre hans muligheder for at konkurrere«, siger Gregor Kreuzhuber. Han tilføjer, at polske bønder kan købe mere for et givet støttebeløb end deres fæller i vest, der må betale for varer i vesteuropæiske priser. De polske landmænd burde være tilfredse. 'En provokation' Men de polske politikere og landmænd, der står til at tabe mest i forhandlingerne om landbrugsstøtten, kalder EU-kommissionens forslag en provokation. Stanislaw Kalemba, næstformand for det magtfulde Udvalg for Europæisk Integration i det polske parlament Sejm, mener f.eks., at ni ud af ti polske bønder gå fallit, hvis forslaget bliver en realitet. »I den første bølge vil det være de landmænd, der producerer de samme produkter som i EU, der bliver tvunget til at dreje nøglen om«, siger han. Omstrukturering Uafhængige europæiske landbrugseksperter støtter EU-kommissionens skrappe krav og understreger, at forslaget i virkeligheden er meget gavmildt. De mener, at omstruktureringen af den østeuropæiske landbrugssektor vil komme under alle omstændigheder, EU-medlemskab eller ej. Spørgsmålet er, om det er EU's opgave at dæmpe chokket og pumpe en redningsflåde af støttemidler op under de svage polske bønder. Nej, svarer Johan Swinnen, professor ved Leuwen Universitet i Belgien og en af Europas førende forskere i den europæiske landbrugspolitik. Direkte støtte på niveau med støtten i EU i dag vil tilskynde de polske arbejdere og landmænd til at blive ude på de små gårde: »Eftersom der er så massivt et overskud af arbejdskraft i landbruget, vil det aldrig være en langsigtet løsning for de polske landområder«, siger Johan Swinnen. Efter kommunismens fald i 1989 har Polens økonomi været udsat for en chokterapi i form af lynhurtig privatisering af de store offentlige virksomheder og åbning af markedet efter vestligt mønster, som skulle få landet op at stå efter mange års statsstyring. Men prisen har været høj. Chokterapien betød, at bøndernes købekraft faldt drastisk, og at importerede færdigvarer fra Vesteuropa fortrængte de polske produkter af lavere kvalitet fra supermarkedshylderne. Det planøkonomiske system, der havde aftaget fødevarerne fra de private gårde, kollapsede. Fra 1989 til 2002 er andelen af polakker, der ernærer sig ved landbrug, kun faldet en smule. Men i den samme periode har landbruget mistet sin betydning for landets rigdom. Landbrugets andel af Polens bruttonationalprodukt er faldet fra næsten en femtedel til mindre end en tiendedel. Under kommunismen var de polske bønder de eneste bønder i Østeuropa, der formåede at forsvare deres små private gårde imod statens forsøg på at kollektivisere landbruget. Nu frygter bønderne, at chokterapiens frie marked og de hårde adgangskrav fra EU kan gøre, hvad kommunisterne ikke formåede: at knække den polske bonde. Skævvridning Ifølge det polske landbrugsministerium er EU-kommissionens forslag ikke alene uretfærdigt, men hvis det gennemføres, vil det også skævvride det frie marked for landbrugsprodukter i EU. Polske landmænd risikerer at blive udkonkurreret af landmænd fra vest. En midlertidig forskel i den direkte støtte vil føre til et tab af markedsandele og vil på langt sigt uddybe den teknologiske kløft, der skiller de polske og de vesteuropæiske bønder, skriver ministeriets Landbrugspolitiske Analyseenhed. En landmand i det 'gamle' EU vil for eksempel få råd til at sætte flere penge til side end sine polske konkurrenter. De penge kan bruges til at købe bedre maskiner og til at producere mere korn og flere grise. Netop det polske argument om en skævvridning af markederne vinder forståelse, om end ikke opbakning, blandt udenlandske eksperter. Hvis nogle bønder får fuld landbrugsstøtte, mens andre spises af med en fjerdedel, så vil det påvirke markedet for landbrugsprodukter i en uheldig retning, siger de. Problemet er ifølge Christilla Roeder-Rynning, seniorforsker hos Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), at polske bønder har specialiseret sig i præcis de samme produktgrupper som deres vestlige nabolande: »Polske landmænd producerer mælk, grise og korn i stor stil. Det gør vi også«, siger Christilla Roeder-Rynning. En god handel Det betyder, at de vesteuropæiske landmænd kan få en fordel af at få mere i støtte fra EU inden for hver produktgruppe. Generelt mener både Christilla Roeder-Rynning fra DUPI og Johan Swinnen fra Leuwen Universitet, at Polen får en god handel, bortset fra den mulige skævvridning af konkurrenceforholdene . »Polakkerne har ret i, at alt andet end den fulde direkte støtte forvrider konkurrencen«, siger Johan Swinnen. Men Polen vil også få adgang til EU's støtteprogrammer til udvikling af landområder og være berettiget til pengeoverførsler fra EU's strukturfonde. »Der er masser af støtte ud over den direkte støtte til landmændene. Og i sidste ende mener jeg, at for eksempel midlerne fra EU's strukturfonde er vigtigere«, siger Johan Swinnen.