De svenske lønmodtagere skal selv betale den første sygedag. Alligevel er sygefraværet i Sverige er dobbelt så højt som i Danmark, og antallet af langtidssyge er fordoblet siden 1997. Hvis stigningen fortsætter, når regningen til det svenske samfund næste år op på 120-130 milliarder svenske kroner. Tallene har fået svenske aviser til at skrive om 'sygefraværsbomben', og i valgkampen op til søndagens Riksdagsvalg har medierne afkrævet partierne svar på, hvad de vil gøre ved problemet. »Jeg tror ikke, at folk snyder (med sygemeldinger, red.). Mange har det hårdt på jobbet. De bør have et bedre arbejdsmiljø og bedre arbejdstider«, sagde statsminister Göran Persson (S) i en tv-debat i tirsdags. Ingen ved hvorfor »Persson tager fejl, hvis han tror, at det alene handler om mangler på arbejdspladsen. Det drejer sig om behandlingsgaranti og hurtig genoptræning. Men der findes også fusk, som må forebygges«, lød svaret fra lederen af det største konservative parti, Moderaternas Bo Lundgren. Partiet vil blandt andet have indført endnu en karensdag. Uenigheden mellem Sveriges to største partier er naturligvis ikke usædvanlig. Men i denne sag famler politikerne til dels i blinde. For trods den senere tids strøm af rapporter om årsagerne til den eksplosive udvikling i sygefraværet, er det ikke lykkedes forskerne at nå frem til noget, der kan forklare, at det svenske sygefravær i 2001 var på 4,4 pct. mod 1,6 pct. i Danmark og ca. 2 pct. i 12 EU-lande i gennemsnit. Sygefraværet er specielt højt hos kvinder i den offentlige sektor, ikke mindst på plejeområdet. Det kan til dels forklares med, at dette område blev hårdt ramt af nedskæringer i begyndelsen af 1990'erne. Arbejdet er simpelt hen blevet hårdere. Men den samme udvikling kan ses i andre lande, for eksempel Danmark, som da også har et højere sygefravær blandt kvinder i den offentlige sektor, men som slet ikke når de svenske højder. Ældre kvinder på job »Man skulle tro, at forskellene var mindre, eftersom disse lande jo i stor udstrækning ligner hinanden, både når det gælder den almene sundhedstilstand og i samfundets opbygning«, siger fil.lic. Kjell Nyman til Sveriges Radios netudgave. Kjell Nyman har været med til at udarbejde en sammenligning af sygefraværet i Sverige og syv andre europæiske lande, blandt dem Danmark. Rapporten 'Den svenske syge' når frem til, at en del af forklaringen på de svenske tal kan ligge i, at ældre kvinder har et væsentligt højere sygefravær end andre grupper. Og i Sverige er der langt flere kvinder, som fortsætter med at arbejde, efter at de er fyldt 60 år, end der er i de øvrige lande i rapporten. 'Mest alarmerende' Men det er som sagt kun en del af forklaringen. Og siger for eksempel ikke noget om, hvorfor stigningen i sygefraværet er relativt størst blandt 30-49- årige kvinder - en kendsgerning, som chefen for Riksförsäkringsverket (den svenske sygesikring), Anna Hedborg, kalder det »mest alarmerende«. »Hvis de tidligt definerer sig som syge, og det slår igennem i en stigning i antallet af førtidspensioner, så har vi virkelig problemer«, siger hun til Dagens Nyheter. Kortere ventetid på behandling, bedre arbejdsmiljø, bedre genoptræning og mere indflydelse til den enkelte på arbejdstiden og arbejdets planlægning er blandt de forslag, som partierne har lagt frem i valgkampen for at komme problemerne til livs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























