Afghanistan kan ikke klare flere hjemsendte

Afghanistan har modtaget mere end 1,5 millioner tilbagevendte flygtninge fra Pakistan og Iran. Og nu er grænsen nået. Derfor er der brug for at reducere antallet af mennesker, som strømmer tilbage. Det mener Asadullah Akramyar, der er personalechef i bistandsorganisationen Den Danske Komité for Hjælp til Afghanistan, DACAAR. »Jeg opfordrer til, at Danmark og andre vestlige lande ikke presser afghanere til at tage tilbage lige nu. Forholdene er ikke til at tage imod flere flygtninge - der mangler elektricitet, huse, brændsel, bytransport, og skolesystemet skal forbedres«, siger Akramyar. Det passer ikke lige ind i den danske regerings planer. Den besluttede i slutningen af august at tilbyde alle af-ghanske asylansøgere 18.000 kroner oven i billetten, hvis de opgiver deres asylansøgning og rejser hjem. Tilbuddet fra regeringen gælder til 1. november. Behov for pause Men Afghanistan er altså ifølge Akramyar ikke klar til at tage imod flere flygtninge lige nu. Han fortæller, at for fire-fem måneder siden var elektricitet i Kabul ikke et problem, men nu er der kommet så mange mennesker tilbage, at man bliver nødt til at fordele belastningen af elnettet. Derfor forsvinder elektriciteten i nogle områder i to-tre timer, fordi den flyttes til en anden bydel. »Der er allerede flyttet ufatteligt mange flygtninge tilbage, og landet har brug for en pause. 1,5 mio. mennesker er et dramatisk tal, ligegyldigt hvilken anden flygtingesituation, man sammenligner med«, siger Akramyar, der har arbejdet for hjælpeorganisationer og FN-systemet i Afghanistan i 12 år. Organisation giver hjælp til selvhjælp DACAAR arbejder for at give de flygtninge, der vender tilbage, en bedre mulighed for at klare sig selv, og for at udvikle et lokaldemokrati i Afghanistans landsbyer. Akramyars store håb for landet er et arbejde, som DACAAR begyndte i 1996. Den danske bistandsorganisation hjælper med at oprette lokale landsbyråd, hvor hver eneste husstand i en landsby får et sæde i rådet. Derfor varierer størrelsen af rådene, alt efter hvor mange husstande, der er i hver by. I alt har DACAAR arbejdet med lokalråd i mere end 300 landsbyer. Og det har været en succes, fordi folk lærer at handle selv. Demokrati »Befolkningen lærer demokrati fra grunden, fordi hver familie har én stemme. Det er vigtigt, at de, som er nederst i hierakiet i landsbyerne, får lov til at tale frit og ser, at deres ideer også kan stemmes igennem i rådet. Det skal ikke kun være de fire-fem mest indflydelsesrige mænd, som skal styre landsbyen«, siger Akramyar. Han fortæller, at det er dem, som ikke ejer noget land, der står nederst på rangstigen i Afghanistan. Det er en langsom proces at lære demokrati. I nogle landsbyer kan DACAAR trække sig ud efter tre år, mens andre tager fem år eller længere. Efterhånden som der opstår et arbejdende lokaldemokrati, mindsker DACAAR deres indflydelse. »Målet er, at landsbyen skal lære at klare sine problemer med de ressourcer, som den har adgang til. Vi vil ikke udvikle et afhængighedsforhold af udefrakommende bistand«.