Ingen vil tirre den russiske bjørn

Vestens indsigelser er blevet nemmere at overhøre for Rusland i løbet af de tre år, der er gået, siden krigen brød ud for anden gang i 1999. De er nemlig blevet mindre kontante de senere år. »Vesten går på listefødder i en grad, så jeg vil betegne det som en ikke-politik.Vi bør være meget klarere i mælet over for Moskva. Vi må sige, at den måde russerne behandler det tjetjenske folk på, er uacceptabel, og at vi ikke forbinder det med civiliseret optræden«, siger Klaus Carsten Pedersen, direktør i Dansk Udenrigspolitisk Selskab. Han forklarer, at både amerikanerne og europæerne i øjeblikket anser forholdet til Rusland for at være så vigtigt, at man ikke vil have støj på linjen. Vesten vil ikke lægge sig ud med Moskva, så man holder lav profil. Brug for russisk ro »De vestlige ledere har brug for, at russerne ikke laver ballade om NATO's og EU's udvidelse. Amerikanerne har brug for, at russerne samarbejder i Centralasien om terrorbekæmpelse og accepterer, at amerikanerne er til stede i regionen. Desuden har de brug for russisk samarbejde om forvaltningen af kernevåben«. Mulighederne for at fremføre kritik er ellers til stede, når Ruslands præsident Vladimir Putin, kommer på statsbesøg om tre uger, men det er måske for tidligt at tage bladet fra munden, for NATO- og EU-udvidelse skal overstås først, mener Klaus Carsten Pedersen. Kritisk dialog Et af de fora, hvor det er muligt at fremføre kritik over for Rusland, er Europarådet. Hanne Severinsen (V) er medlem af Europarådet, som for et års tid siden opgav at føre en menneskerettighedssag mod Rusland, fordi der ikke var opbakning fra medlemslandene. De ville hellere bringe Rusland på rette spor ved at fremføre kritikken mindre bombastisk. »Vi får mere indflydelse på Rusland ved at føre en kritisk dialog, som tingene er lige i øjeblikket. Den russiske bjørn er lidt følsom, og hvis vi slår den oven i hovedet, kan det godt være, at det virker modsat vores hensigter. Det er mit indtryk, at det i den næste russiske valgkamp ikke er nogen fordel at slå til lyd for at løse konflikten militært. Men det er desværre ikke et synspunkt, som gidseltagningen i Moska er med til at fremme«, siger Hanne Severinsen. Hun fremhæver, at der i Europarådet er blevet oprettet en gruppe, som kontrollerer menneskerettighedssituationen i Tjetjenien, og der er lavet en kontaktgruppe til det russiske parlament, Dumaen. »Derved har vi Rusland under overvågning. En af de ting, Rusland lovede, da landet blev optaget i Europarådet, var at afstå fra at bruge voldelige midler til at løse konflikten«, siger Hanne Severinsen. Hvordan synes du, det er gået? »Ja, man kan ikke sige, at vi har haft succes. Men der er ikke andre end Europarådet, der har fastholdt emnet på dagsordenen. Vi fortsætter med at kritisere Rusland og skrive nye rapporter om situationen i Tjetjenien«, siger Hanne Severinsen.