Udvidelsesregning fordeles skævt i EU

EU-landene nærmer sig et gigantisk slagsmål om, hvem der skal betale - og hvor meget - for udvidelsen af unionen med ti nye medlemslande. Det forudser underdirektør i det svenske finansministerium, Bengt O. Karlsson, der onsdag offentliggjorde en ny rapport om prisen for EU's udvidelse, som ministeriet har bestilt. Rapporten viser, at de nuværende 15 medlemmer af EU frem til 2013 tilsammen må betale knap 25 mia. euro (185 mia. kr.) for udvidelsen. Men det bliver især fire lande, Danmark, Frankrig, Finland og Italien, der kan se frem til at skulle betale mere til EU's kasse, end de gør i dag. Rabatter Det skyldes, at de andre nettobetalere til EU-systemet, Tyskland, Storbritannien, Holland, Sverige og Østrig, alle har forhandlet sig frem til rabatter, der gør, at deres udgifter ikke vil stige nær så meget. Storbritannien fik i 1980'erne en stor rabat på sit EU-medlemskab, og de fire andre lande får fra i år rabat på deres del af bidraget til den britiske rabat. Og den situation er som skabt til at skabe splid mellem landene, siger Bengt O. Karlsson. »Sverige, Holland, Tyskland og Østrig vil få en rabat fra i år, og det betyder, at deres udgifter flader ud mens de andre nettoydere kommer til at betale mere og mere«, siger han, der i går præsenterede rapporten på et pressemøde i Bruxelles. Rodet finansiering Men i det hele taget er finansieringen af EU så rodet, uoverskuelig og uretfærdig, at der er behov for et opgør med hele systemet, siger Bengt O. Karlsson. »Vi har brug for et helt nyt system. For eksempel ville et rent system, hvor landene betaler efter bruttonationalprodukt, og hvor der ikke bliver givet rabatter, være mere retfærdigt«, siger han. 'Må tages alvorligt' Han understreger, at rapporten tager udgangspunkt i, at der ikke sker væsentlige reformer af for eksempel EU's landbrugspolitik samt finansiering, og at formålet ikke er at sige, at prisen for udvidelsen er for høj, men at det er nødvendigt, at reformerne kommer snart. »Der er en række problemer, vi ikke har tacklet, fordi vi har været bange for at forsinke udvidelsen. Dem må vi tackle nu. Vi kan ikke lade, som om de ikke findes, for ellers bliver situationen meget alvorlig både politisk og økonomisk«, siger Bengt O. Karlsson.