D'Estaing: Optagelse af Tyrkiet vil ødelægge EU

Lyt til artiklen

Formanden for EU-konventet om unionens fremtid, Valéry Giscard d'Estaing, siger fredag til den franske avis Le Monde, at Tyrkiet ikke er noget europæisk land, og at en optagelse af Tyrkiet vil være indebære 'opløsningen af den Europæiske Union'. Den tidligere franske præsident siger videre, at de, der støtter Tyrkiets optagelse, 'er EU's fjender'. 'Det er ikke et europæisk land' »Dets hovedstad ligger ikke i Europa, 95 pct. af dets befolkning lever uden for Europa, det er ikke et europæisk land«, lyder svadaen fra den 77-årige d'Estaing. D'Estaing hentyder til landets muslimske befolkning og høje fødselstal og siger, at Tyrkiet har 'en anderledes kultur, en anderledes opfattelse, en anderledes livsstil', at landets 'dynamiske demografi' vil gøre landet til det største i EU. 'Nordafrikanske lande vil søge optagelse' D'Estaing siger, at en optagelse af Tyrkiet vil betyde, at EU 'går uden for kontinentet' og vil medføre ansøgninger om optagelse fra andre stater i Mellemøsten og Nordafrika, begyndende med Marokko. På spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis Tyrkiet bliver optaget i fællesskabet, svarer konventets formand: »Efter min mening vil det betyde enden for den Europæiske Union«. Kommissionen tager afstand fra udtalelser EU-kommissionen har straks taget afstand fra udtalelserne, der kan afføde fornyede diskussioner om EU's ydre grænser, når ti ansøgerlande efter al sandsynlighed i realiteten bliver lukket ind i unionen på EU-topmødet i København i næste måned. En talsmand for kommissionen siger, at udtalelserne fra d'Estaing står for hans egen regning, og at EU ikke har planer om at så tvivl om Tyrkiets status som officielt ansøgerland. Tvært imod har flere EU-diplomater for nylig sagt til Politiken, at de 15 EU-lande i København vil love Tyrkiet, at de inden et år fastsætter en dato for, hvornår landet kan påbegynde forhandlinger om at blive optaget i EU. Har gennemført reformer Talsmanden siger, at Tyrkiet i de tre år, landet har været officielt ansøgerland, har gennemført reformer af demokratiet og på menneskeretsområdet. Han nævner bla. afskaffelsen af dødsstraf i fredstid og tilladelsen til tv- og radioudsendelser samt undervisning på kurdisk. Dårlig timing D'Estaings udtalelser afspejler, hvad mange EU-politikere siger til hinanden i korridorerne, men falder på et tidspunkt, hvor EU har brug for Tyrkiets hjælp på en række områder i forbindelse med udvidelsesprocessen. Blandt andet har EU brug for tyrkisk støtte til at sikre en FN-mæglet bestræbelse på at løse problemet med det delte Cypern, inden Cypern bliver endeligt optaget i EU i 2004. Men også i forholdet mellem EU, NATO og Tyrkiet er tyrkisk velvilje en klar fordel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her